'Gift ved første blik'-jubel: - Jeg starter på mandag

Kathrine Kelså Harders har fået nyt job i dag. Hun starter allerede efter weekenden

På mandag er det i arbejdstøjet for tv-bruden. Foto: Marianne Overaa/DR
På mandag er det i arbejdstøjet for tv-bruden. Foto: Marianne Overaa/DR

De seneste måneder har Kathrine Kelså Harders været jobsøgende.

Siden den tidligere 'Gift ved første blik'-deltager og hendes mand, Michael Kelså Harders, besluttede, at de skulle flytte fra gamerstolens hjem i Silkeborg til Aarhus, har hun ledt efter job som skolelærer.

Fredag lykkedes det endelig for Kathrine Kelså Harders.

- Der var ansøgningsfrist torsdag, fredag morgen var jeg til samtale, og fredag eftermiddag fik jeg jobbet og på mandag starter jeg, siger fortæller hun glad til Ekstra Bladet.

Se også: Efter tv-fuser: Sådan går det i jagten på vaskesøjlen

Det er en folkeskole i Ry, der får glæde af Kathrine Kelså Harders evner som lærer, og det er noget nær perfekt, synes hun selv.

- Min farmor på 92 år bor i Ry, så det er så fint, at jeg kan besøge hende en gang i mellem. Jeg var faktisk hjemme hos hende, da jeg fik opkaldet i dag, og hun blev så glad, at hun begyndte at græde, fortæller Kathrine Kelså Harders.

Hun skal være klasselærer for en 7. klasse og samtidig have timer som inklusionslærer.

- Det er alle de ting, jeg gerne vil, og de virker bare sindssygt søde alle sammen på skolen, siger hun.

Timingen med at lande det nye job kan næsten ikke være bedre. På mandag skulle Kathrine Kelså Harders have været i aktivering og lære at skrive jobansøgninger.

- Det følte jeg godt jeg kunne i forvejen, og det har jeg jo ligesom også bevist nu, griner hun.

Den gode jobnyhed har ikke fået champagnepropperne til at springe i Kathrine og Michaels nye fælles lejlighed i Viby ved Aarhus.

- Vi har fået pizza til aften, for så slap jeg for at lave mad. Og så har jeg gjort toilet rent. Så vildt har det været, fniser hun.

På Instagram har Kathrine Kelså Harders vist sin begejstring for sit nye job.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere