'Gift ved første blik'-Lene er blevet mor

Ægteskabet med Poul for rullende kameraer var ikke sagen for Lene, der nu har fundet lykken

Kort før programmet blev vist på tv, mødte Lene sin store kærlighed, Tobias. Foto: Snowman/DR
Kort før programmet blev vist på tv, mødte Lene sin store kærlighed, Tobias. Foto: Snowman/DR

Det var langt fra fryd og gammen, da Lene Kristine Konrad og Poul Bjørnlund-Larsen blev gift ved første blik i DR-programmet af samme navn.

Tv-ægteparret var alt andet end på bølgelængde, og da Lene og Poul fik muligheden for det, lod de sig skille.

Poul og Lene valgte at gå fra hinanden, da programmet sluttede. Foto: Jacob Mydtskov
Poul og Lene valgte at gå fra hinanden, da programmet sluttede. Foto: Jacob Mydtskov

Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, så har Lene efter optagelserne fundet den kærlighed, som hun søgte. Og nu har forholdet til kæresten Tobias båret frugt.

Se også: Lene fra 'Gift ved første blik': Jeg er gravid

Lene Kristine Konrad er blevet mor. Det offentliggjorde hun for et par dage siden på sin profil på Instagram med et billede af en barnevogn og den stolte far på gåtur i Botanisk Have i København. Se opslaget her.

Lene og hendes kæreste, Tobias. Privatfoto
Lene og hendes kæreste, Tobias. Privatfoto
 

I forbindelse med opslaget bliver den nybagte mor til en lille dreng ønsket tillykke af en af de andre deltagere i programmet.

- Tillykke med kærlighed, bebs og lykken, skriver Katrine, der i 'Gift ved første blik' blev smedet sammen med Jakob. Parret kæmpede for at få ægteskabet og forholdet til at fungere. Hun rykkede endda teltpælene op fra den jyske muld og flyttede til Sjælland. Men det gik ikke mellem Katrine og Jakob.

Se også: Gift ved første blik: Ny kæreste

Katrine har lige som Lene fundet kærligheden uden presset fra en tv-produktion og bor i dag sammen med kæresten Jeppe.

Lene Kristine Konrad har tidligere fortalt Ekstra Bladet, hvordan det var for hende at deltage i det licensfinansierede kærlighedseksperiment.

-Jeg tænker mest på det som en skør oplevelse, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget andet, jeg har prøvet. Jeg kan i hvert fald ikke lige komme på noget, hvor man hele tiden bliver filmet og skal forholde sig rigtig meget til sig selv og et andet menneske. Det var virkelig spændende at prøve, men også lidt hårdt, mens jeg var i det, siger hun til Ekstra Bladet.

Får Lene og Poul endelig hul igennem til hinanden? Se med i aften. (Foto: Snowman productions) TV - 24. nov. 2015 - kl. 18:39 Lene fra 'Gift ved første blik': Poul har ombestemt sig

Mest læste i flash!
Hent flere