'Gift ved første blik'-par tager stor beslutning

Michael og Kathrine har valgt at ændre navn, så de nu har fælles efternavne. Det skete lige før deres etårsdag som mand og kone

Michael og Kathrine blev gift første gang, de mødte hinanden. Foto: DR
Michael og Kathrine blev gift første gang, de mødte hinanden. Foto: DR

I går, tirsdag, kunne Kathrine Kelså og Michael Harders fejre ét års bryllupsdag, efter de for 366 dage siden blev gift ved første blik.

For at fejre dagen har parret nu truffet en stor beslutning.

Se også: Otte måneder efter tv-ægteskab: Sådan går det Vanessa og Stefan

Det skal være slut med at have hvert sit navn.

- Vi har taget hinandens navne, så vi nu hedder Michael og Kathrine Kelså Harders. Vi startede processen for nogle uger siden, så vi var sikre på, at det var skiftet på dagen, og vi fik vores sygesikringsbevis i slutningen af sidste uge, fortæller Kathrine Kelså Harders og tilføjer.

- Vi blev ikke gift, fordi vi elskede hinanden, så det her manifesterer, at vi er gift, fordi vi vil være gift med hinanden og elsker hinanden.

Katrine Aakjær Nielsen deltog i 'Gift ved første blik' i 2014. Siden da er der sket meget. Foto: Snowman/DR Film, tv & radio - 9. dec. 2018 - kl. 11:35 'Gift ved første blik'-deltager er gravid

Hun har derved også givet afkald på sit andet efternavn Gosvig.

- Det har været lidt svært for mig, fordi jeg mister et af mine navne, som er det, jeg delte med min mor og mine søstre. Nu hedder jeg ikke det samme som mine søstre mere, det er lidt specielt, og det skal jeg lige vænne mig til, selv om det jo er ret naturligt, siger Kathrine Kelså Harders.

Michael og Kathrines første møde. Foto: Marianne Overaa/DR
Michael og Kathrines første møde. Foto: Marianne Overaa/DR

Mere end de drømte om
Bortset fra at hun lige skal vænne sig til sit nye navn, så går det forrygende for parret, fortæller hun.

Michaels omdiskuterede gamer-stol står stadig i stuen, det samme gør hans figursamling, som endda er blevet udvidet og har fået en mere synlig plads i hjemmet.

- Vi har det bare så godt sammen. Det, vi har fået i hinanden, var alt det, vi drømte om og mere til. Vi havde nok ikke troet på, at der var nogen derude, der passede så godt til os, siger hun med glæde i stemmen.

Det re kun med piger, Michael Harders har været så usikker, som man så ham på tv. Foto: Kenneth Svanborg/DR Danske kendte - 26. nov. 2018 - kl. 12:41 Se klippet: Så grov har du aldrig set Michael fra 'Gift ved første blik'

Bryllupsdagen tirsdag blev da også fejret med manér.

- Det var jo en ganske almindelig arbejdsdag for os begge, og bagefter smuttede jeg til tandlæge. Men da vi kom hjem, udvekslede vi gaver, hvor jeg gav Michael et brætspil, og han gav mig blomster, et armbånd og en bamse, som forestiller en hundehvalp. Det er, fordi jeg sådan ønsker mig en hund, men det er bare ikke lige nu, vi skal have en, så den må jeg nøjes med i et stykke tid, fortæller Kathrine Kelså Harders.

Aftenen sluttede dog ikke her.

- Bagefter var vi ude og spise på vores stamrestaurant i Silkeborg, Marco Polo, hvorefter vi tog hjem og åbnede den vin, jeg gav ham i morgengave, som skulle være bedst efter et år. Den drak vi lidt af, men vi var ikke så vilde med den, så det var lidt skuffende, griner hun.

Se også: Trykker hinandens bumser: Det er ikke det værste

Surrealistisk at se
Derefter satte de første afsnit af 'Gift ved første blik' på fjernsynet, så de kunne gense deres første møde.

- Det var helt vildt surrealistisk at se alle de ting, vi havde sagt og gjort, men også den udvikling, vi har været igennem. Især Michael, som er fyldt med selvtillid i dag. Han er nærmest en helt anden mand, og jeg har også selv ændret mig til det bedre. Vi er blevet bedre mennesker sammen, slutter hun af.

Til sommer håber parret at tage på ferie sammen, og så er der noget mere tv på vej for 'Gift ved første blik'-parret. Hvad det er, må hun dog ikke afsløre endnu.

Skærm

Mest læste i flash!