Gintberg stopper

Børnenes mysterium-helt, Kristian Gintberg, har valgt at sige farvel til DR

Sanne Salomonsen og Lina Rafn var coaches, da Kristian Gintberg var vært på 'Live'. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Sanne Salomonsen og Lina Rafn var coaches, da Kristian Gintberg var vært på 'Live'. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

I ni år har Kristian Gintberg løst mysterier, styret Ramajetterne og været en af børnenes absolut foretrukne værter på DR's børne-kanal, Ramasjang.

31-årige Gintberg har også prøvet kræfter med voksen-tv på - blandt andet mega-floppet 'Live' og som vært på Dansk Melodi Grand Prix 2019.

Se også: Efter kæmpe seer-flop: Her er værterne til Dansk Melodi Grand Prix

Men nu har han besluttet at sige farvel til livet som fastansat på DR. Det oplyser han selv på Instagram.

'Efter 9 år som fastansat i DR, har jeg besluttet at prøve livet som freelancer af. Jeg vil fortsat lave indhold til DR, men vil alligevel lige sige stort TAK til alle jeg har arbejdet med på fabrikken', skriver han på det sociale medie.

Se også: Seerne raser over ny DR-satsning: Røvsyg fail!

Den populære børne-vært fik ørerne i maskinen, da han sidste efterår stod i spidsen for DR's mislykkedes fredagssatsning, 'Live'.

Programmet lå lige overfor TV2's 'Vild med dans', og seerne delvist sablede programmet ned og forlod det i hobetal.

Det stod så sløjt til, at kun 132.000 seere så finalen på 'Live'.

Se også: KÆMPE nedtur for DR: Så få danskere gad se 'Live'-finale

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt Kristian GIntberg om, i hvilket omfang børn og voksne stadig vil kunne se ham på DR's kanaler, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra ham.