Girl Squad går i opløsning: - Jeg har brug for at komme videre

Louise 'Twerk Queen' Kjølsen bryder med Nikita Klæstrup og Ekaterina Krarup Andersen og gruppen Girl Squad

Efter halvandet år er det slut med Girl Squad. Her er de til Folkemøde i 2017.

Efter halvandet år er det slut med den feministiske gruppe Girl Squad, der består af Louise 'Twerk Queen' Kjølsen, Nikita Klæstrup og Ekaterina Krarup Andersen.

Det skriver Kjølsen, der er uddannet psykolog, i et nyt indlæg på sin blog.

Gruppen blev hurtigt kendt i medierne og har blandt andet udgivet bogen 'Ludermanifestet' samt haft et radioprogram i samme navn.

Ekstra Bladet får en snak med Louise Kjølsen og Ekatarina Andersen fra Girl Squad til lanceringen af 'Ludermanifestet'  (Video: Jonas Olufson)

En af gruppens mærkesager har ifølge Kjølsen især handlet om 'retten til at blive taget seriøst selv hvis man er feminin, nøgen, dyrker glimmerlooket eller noget helt fjerde'.

'Det har været en hård kamp, men også en fornøjelse at stå skulder om skulder med de to seje kvinder, der begge har lært mig utroligt meget i denne proces,' lyder det i blogindlægget.

Se også: 'Girl Squad' deler frækt billede

Trioen til lanceringsfesten af 'Ludermanifestet' i november. Foto: Jonas Olufson
Trioen til lanceringsfesten af 'Ludermanifestet' i november. Foto: Jonas Olufson

Vil ikke kun snakke om udseende og krop
Men fremover vil de tre kvinder altså fokusere på egne projekter, forklarer Kjølsen til Ekstra Bladet.

- Jeg har brug for det her til at komme videre og for at kunne gøre en forskel i debatten fremover. Jeg vil rigtig gerne videre fra diskussionen om, hvorvidt man kan være nøgen og blive taget seriøst på samme tid og videre til nogle emner, som jeg rigtig gerne vil tages seriøst i.

- Senest har jeg skrevet i Berlingske om de mere bagvedliggende strukturer, der skaber denne her voldtægtskultur, der fordrer et fænomen som hævnporno, fortæller hun.

- Jeg vil bare rigtig gerne væk fra diskussionen, der meget handler om udseende og krop, tilføjer hun.

Foto: Jonas Olufson Kendte - Jeg bliver kaldt ’Russer-Katja’ og luder

'Twerk Queen' afviser, at der skulle være drama i gruppen, der altså udover hende tæller fotograf Ekaterina Krarup Andersen og bloggeren Nikita Klæstrup.

- Jeg vil bare gerne fokusere på mine egne mærkesager. Kernen i feminismen og i Girl Squad har hele tiden været, at kvinder støtter hinanden, så det synes jeg, er det, der er at sige om den sag, slår hun fast.

- Hvad så med jeres private venskab?

- Altså - jeg har ikke nogen problemer... Jeg skal ikke tale på andres vegne, men for mig handler det om at fokusere på min egen karriere. Det giver også de andre piger muligheder for at tale om dét, de har lyst til, siger hun.

'Twerk Queen' vil hellere snakke om andet end retten til at være klædt, som man vil. Foto: Tariq Mikkel Khan
'Twerk Queen' vil hellere snakke om andet end retten til at være klædt, som man vil. Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Personlig beretning: Twerk Queen fortæller om seksuelt overgreb

Se også: Twerk Queen: Forældre til 1004 sexvideo-sigtede bør sige sandheden

Mere kolleger end veninder
Nikita Klæstrup er lidt overrasket over 'Twerk Queens' udmelding.

- Jeg så jo lige titlen på blogindlægget, men jeg kan bare sige, at for mig har det aldrig været et projekt. Vi var en gruppe veninder, der brugte hashtagget girlsquad, fordi Taylor Swift gjorde det, tror jeg. Vi havde bare nogle ens værdier, men det var aldrig et projekt eller en feministisk debatgruppe, forklarer hun til Ekstra Bladet.

- Jeg er lidt overrasket over, at der kommer sådan en stor udmelding om det, men det er klart, at hvis Louise har set det som en projekt for at promovere sig selv og sine holdninger, så giver det mening, at vi er gledet fra hinanden, tilføjer hun.

Hun afviser dog ligesom Louise Kjølsen, at der skulle være drama i den tidligere fasttømrede trio.

- Der har ikke været nogen stor konflikt. Katja og jeg er stadig fantastiske veninder og har et meget nært bånd, men undervejs i processen med bogen blev vi mere kollegaer end veninder med Louise, så det er vel naturligt at vi gled fra hinanden efter at vi ikke længere havde den som samlingspunkt, fortæller hun.

Nikita Klæstrup så aldrig Girl Squad som andet end en venindegruppe, slår hun fast. Foto: Mogens Flindt
Nikita Klæstrup så aldrig Girl Squad som andet end en venindegruppe, slår hun fast. Foto: Mogens Flindt

- Går hun mere op i det feministiske projekt?

- Det vil jeg ikke sige. Både Katja og jeg udtaler os jo om diverse feministiske problemstillinger, men hvis hun har set det som et projekt, er det måske meget klart, at vi er gledet fra hinanden.

Nikita Klæstrup er dog glad for, at de enkelte medlemmer nu ikke længere bliver taget til indtægt for, hvad de andre mener og udtaler sig i medierne om.

Om opløsningen skriver Ekaterina Krarup Andersen følgende på sin Instagram-profil:

Se også: ’Hende med brysterne’, ’hende ingen kan stave til’ og ’hende med røven’

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen