Gitte Nielsen blev mor som 54-årig: Vil ikke følge sin datter i skole

Gitte Nielsen er bange for, at folk vil tro, hun er bedstemor til sin datter

Gitte Nielsen er bekymret for, om folk vil tro, hun er bedstemor til sin datter. Foto: Dennis Lehman
Gitte Nielsen er bekymret for, om folk vil tro, hun er bedstemor til sin datter. Foto: Dennis Lehman

55-årige Gitte Nielsen er for nylig blevet mor for femte gang i en alder af 54 år.

Det skete, da datteren Frida kom til verden tilbage i juni, og selvom Gitte Nielsen er glad for, at hun er blevet mor, så er hun bange for, at hun vil blive set ned på på grund af sin alder.

Det fortæller hun i et interview med People.

Her giver hun udtryk for, at hun er bange for, at folk vil tro, hun er Fridas bedstemor.

- Jeg vil nok ikke følge hende i skole, når den tid kommer. Jeg vil i stedet lade min mand gøre det, for jeg vil ikke have, at folk siger: 'Er det din bedstemor, der følger dig i skole'. Jeg vil ikke have, at min datter skal blive ked af det, siger Gitte Nielsen i interviewet.

Frida er Gitte Nielsens femte barn, men det første med hendes mand - den 39-årige model Mattia Dessi. At de to nu er blevet forældre skaber stor glæde hos den 55-årige mor.

- Jeg er meget spændt på at prøve nye ting. Når vi ser noget i tv eller andre steder, tænker vi: 'Åh, det er vi nødt til at gøre med Frida'. Vi glæder os allerede. Vi vil gerne rejse med hende. Vi vil gøre en masse ting. Det er et helt nyt kapitel, lyder det fra en glad Gitte Nielsen.

Se også: Her er Gittes forklaring: Sådan blev jeg gravid som 54-årig

Forstår kritikken
I interviewet med People svarer hun også på den massive kritik, hun har mødt, efter hun annoncerede, at hun var gravid.

Her hævdede mange, at det var uansvarligt, at hun blev mor i en så sen alder.

- Flere kvinder tænker: 'Hun er for gammel'. Ja, jeg kan godt forstå, at nogen tænker: 'Hvordan vover hun'. Men hvor mange mænd får ikke deres første barn, når de er i 60'erne eller 70'erne?, og det er der aldrig nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, siger Gitte Nielsen.

Hun forstår dog alligevel godt, at folk er kritiske.

- Forstår jeg, at folk er skeptiske? Ja, det forstår jeg. Jeg respekterer også fuldstændig det faktum, at alle ikke synes, at det er en god idé, men det er mit liv, siger Gitte Nielsen.

Se også: Efter sit femte barn: Gitte Nielsen fejrer 12 års lykke

Fertilitetsbehandling
Gitte Nielsen har tidligere forklaret til People, at det længe har været en drøm for hende at blive gravid igen og få et barn med Mattia Dessi.

Her forklarede Gitte Nielsen ligeledes, at hun har været i fertilitetsbehandling i 10 år, førend det lykkedes hende at blive gravid.

- Det har været en virkelig lang vej. Jeg vil gerne have, at kvinder skal vide, at alt er muligt, men man skal være realistisk, siger hun i interviewet.

Da Gitte Nielsen tilbage i maj annoncerede, at hun var gravid på de sociale medier ved at vise et billede af sin højgravide mave, skabte det en del skepsis og forvirring blandt hendes fans.

Se også: Her er Gittes baby

Her blev der blandt andet spekuleret i, hvorvidt Gitte Nielsen reelt var gravid, eller om det hele bare var et stort pr-stunt.

family getting larger #me #family #brigittenielsen #babybump

A post shared by Brigitte Nielsen (@realbrigittenielsen) on

28. juli viste hun så det første billede af lille Frida frem på Instagram.

Our precious little Frida, our true love.

A post shared by Brigitte Nielsen (@realbrigittenielsen) on

Ekstra Bladet har adskillige gange spurgt Gitte Nielsens management direkte, om danskeren virkelig var gravid, men det er der aldrig kommet et klart svar på. Det er kun blevet til kryptiske meldinger om, at parret 'bekræfter familieforøgelsen'.

Se også: Gitte Nielsen bekræfter graviditet - men hvis?

Om Gitte Nielsen selv har båret Frida, eller om den lille pige er kommet til verden med hjælp fra en rugemor, er altså stadig et ubesvaret spørgsmål.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere