Glad Ditte Julie: - Jeg har fået en kæreste

Ditte Julie Jensen var et stort smil, da hun mandag aften dukkede op til filmpremiere

- Det giver mega god energi, siger forelskede Ditte Julie Jensen. Foto: Henning Hjorth
- Det giver mega god energi, siger forelskede Ditte Julie Jensen. Foto: Henning Hjorth

I april måned sidste år blev det på dramatiske vis offentliggjort, at 'Den store bagedyst'-deltageren Ditte Julie Jensen skulle skilles.

Hendes mand - nu eksmand - Marck Topgaard, lagde en video ud på Instagram, hvor han smed sin vielsesring i skraldespanden.

Se også: 'Bagedyst'-darling skal skilles

Siden har den dygtige amatørbager og driftige iværksætter ikke lagt skjul på, at det var barskt at blive skilt og ikke mindst hårdt at undvære sine to børn, når de var hos deres far.

Men nu smiler 'Bagedyst'-darlingen igen.

Da hun mandag aften dukkede op til premiere på filmen 'Birds of Prey', afslørede hun, at hun er blevet forelsket, selvom det slet ikke var meningen.

- Jeg har fundet mig en kæreste, smilede hun.

Hvem den heldige er, ville Ditte Julie Jensen dog ikke ud med.

- Det er ikke nogen, man kender. Jeg nyder ham lidt i stilhed, sagde Ditte Julie Jensen og fortalte, hvorfor hun har det sådan.

Se også: - Det er et emne der gør så ondt

- Før jeg blev skilt, havde jeg et helt andet forhold til pressen og til det her med at være offentlig. Lige indtil man får den anden side at smage. Så får man lige pludselig en følelse af også at være privat, sagde hun og fortsatte.

- Det er meget nyt og jeg har et kæmpe behov for, at det skal være privat og et kæmpe behov for at finde mig selv i det.

Ditte Julie Jensen ville dog godt fortælle, at hendes kæreste er selvstændig iværksætter, lige som hun selv er, og at de har kendt hinanden længe, inden forholdet udviklede sig til kærlighed for lidt over en måned siden.

- Det var slet ikke meningen. Og jeg tror slet ikke, at jeg var et sted, hvor jeg havde lyst til at have en kæreste, men når den banker på, skal man ikke afvise den, sagde hun om kærligheden.

Se også: - Jeg er i dyb sorg

Ditte Julie Jensen og Marck Topgaard blev gift i Tårnby Kirke på Amager i september 2017, men ægteskabet holdt kun halvandet år. 

De nåede at få datteren Carla og sønnen Albert i løbet af deres i alt 11 år lange forhold.

Se også: Se billedet: Kage-darling i spektakulært numseløft

Ditte Julie Jensens nye kæreste var ikke med i biografen. Foto: Henning Hjorth
Ditte Julie Jensens nye kæreste var ikke med i biografen. Foto: Henning Hjorth
 

1 af 2 - Det giver mega god energi, siger forelskede Ditte Julie Jensen. Foto. Anthon Unger
2 af 2 - Det giver mega god energi, siger forelskede Ditte Julie Jensen. Foto: Henning Hjorth
Mest læste i flash!
Hent flere