Glad Rikke Gøransson: Kald os bare kærester

Den kønne tv-vært Rikke Gøransson er ikke længere single

Rikke Gøransson med model-kæresten på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
Rikke Gøransson med model-kæresten på den røde løber. Foto: Mogens Flindt

Det var en storsmilende Rikke Gøransson, der mandag aften troppede op på den røde løber ved 'Paradise Hotel'-forpremieren i Cirkusbygningen i København.

Ved sin side havde hun den engelske model Tommy- Lee Winkworth, som tv-værten i begyndelsen af marts fortalte, at hun datede. Nu er forholdet blevet endnu mere seriøst.

Direkte adspurgt, om de nu kalder sig kærester, brød de begge ud i grin.

- Måske snart, svarede Tommy-Lee, mens Rikke Gøransson supplerede.

- Han er min kæreste mand i hvert fald. Vi går ikke selv og diskuterer, hvad vi er.

Se også: Efter reality-skandale: Nu er vi kærester

En glad mand
Tommy-Lee fortalte videre, at det - i hvert fald for hans vedkommende - var kærlighed ved første blik.

- Jeg er en glad mand, kig på min date, sagde han med et grin.

Og selv om de ikke er meget for at putte mærkat på forholdet, så erkendte de til slut, at de faktisk er kærester.

- For min skyld må du godt kalde ham min kæreste, sagde Rikke Gøransson.

- Hvad med dig, Tommy-Lee?

- Ja, det må du godt kalde hende, sagde han.

Rikke Gøransson dannede i to år par med Mads Madsen. Men i juni sidste år meddelte parret, at kærligheden var bristet.

Se også: Realitystjerner får kæreste-tatoveringer

Tommy-Lee er fra England, hvor der ikke vises 'Paradise Hotel', men qua forholdet til programmets værtinde, Rikke Gøransson, så kender han lidt til formatet.

- I England har vi 'Love Island', så jeg har ikke set meget 'Paradise', men det er sjovt, fortalte han.

Film, tv & radio - 25. mar. 2019 - kl. 21:35 Ny paradiso: Det har været en tung byrde

Masser af overraskelser
Den nye sæson har premiere i aften, hvor et nyt kuld paradisoer tjekker ind på hotellet i Mexico. Sæsonen blev optaget tilbage i efteråret, og derfor er det en forventningsfuld Rikke Gøransson, der glæder sig til at vise, hvad hun, deltagerne og produktionen har arbejdet med.

- Jeg glæder mig helt vildt meget. Sæsonen er blevet rykket lidt i år, så jeg glæder mig til at se produktet af det, vi lavede i efteråret. Det ligger et stykke væk. Jeg ved, at fansene har ventet meget længe, og det har deltagerne også.

- De kan se frem til det, som de altid ser frem til. Der er ikke blevet ændret meget, det er ikke sådan, at der kommer fire hold fra 'Robinson' ind, som skal tæve paradisoerne. Du kan glæde dig til det helt rene koncept, masser af overraskelser og super dejlige karakterer, sluttede Rikke Gøransson af.