Glædens dag for 'Blærerøven': Kørekortet retur

Halvt års mareridt overstået for speedsnakkeren

Hurra! Korte tilbage hos dets ejermand. Foto: Jan Sommer
Hurra! Korte tilbage hos dets ejermand. Foto: Jan Sommer

- Man hører tit i mænd sige i damepressen, at det at få børn vækker store følelser i én, og det gør det bestemt også. Jeg har selv tre børn. Men det kommer ikke nærheden af det, man føler, når man får sit kørekort igen. Hold da kæft, mand. Det er som at rejse sig fra den brændende aske.

Speedsnakkeren Mads Christensen - kendt som 'Blærerøven' - lægger ikke skjul på, at det var en sand glædens dag, da et halvt års mareridt forleden var overstået.

Se også: Blærerøven om mors dag: Vi bliver ført rundt i manegen

Kørekortet var nu igen i hans besiddelse, efter at være frataget ham for en fart-overtrædelse på de fynske motorveje, der kostede ham tre klip i kortet på én gang, og sammenlagt med et tidligere klip fra for seks år siden, faldt hammeren nådesløst.

Ubetinget fratagelse af kørekortet i et halvt år.

Hutlet mig igennem
Noget af en bet for entertaineren, der siger, at kører omkring 80.000 kilometer om året og slet ikke kunne overskue, hvordan han skulle klare sig uden kørekortet i så lang tid.

- Hvordan er det så gået?

- Jeg har hutlet mig igennem. Er begyndt at cykle. Ethvert kneb, der kan afholde en voksen fra at tage S-toget, skal man benytte sig af. S-tog er simpelthen samfundets endetarm, føj for Satan!

Mads Christensen tjener nok til, at der vil være tale om løn-nedgang, hvis han blev politiker. Kendte Blærerøven: Jeg har ikke råd til at blive politiker

- Så jeg har cyklet, enkelte gange, når det har passet sig, har jeg taget toget, men det er måske kun sket fem gange. Ellers har jeg blaffet, og nogle gange har venner fungeret som chauffører for mig.

Nu også én af de latterlige
- Men jeg har cyklet rigtig meget, til mine egen store overraskelse, faktisk. Men meget passende i dag på cyklens 200 års jubilæums dag, er jeg faktisk blevet én af de her halvgamle mænd i stramt cykeltøj, som jeg altid har syntes var latterlige.

- Nu kan man så sige, at jeg pr. defination selv er latterlig, lyder det fra 'Blærerøven'.

Se også: 'Blærerøven' på dybt vand: Så vigtig er cykelhjelmen

Skærm

Mest læste i flash!