Glargaards datter: Far tæskede sine kvinder

Poul Glargaards datter, Mette, har skrevet en thriller, hvor faderens vold har hovedrollen

Mette Glargaard med faderen Poul, der ifølge datteren tæskede sine kvinder. (Arkivfoto: Claus Lunde).
Mette Glargaard med faderen Poul, der ifølge datteren tæskede sine kvinder. (Arkivfoto: Claus Lunde).

På overfladen er det fiktion, når Mette Glargaard, datter af den afdøde skuespiller Poul Glargaard, lader en kvindelig seriemorder myrde en stribe mænd, der alle har det til fælles, at de slår kvinder.

Men under overfladen bobler virkelighedens verden. Hendes far er nemlig blevet brugt som skabelon for de voldsepisoder, der finder sted i bogen.

- Jeg har set ham slå stort set alle sine kærester, siger Mette Glargaard, der for nylig udgav bogen ' Døde mænd'.

- Og alle voldsepisoderne er bygget op om det, han gjorde ved sine kvinder, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Poul Glargaards datter: Jeg blev lovet væk til mænd

I bogen beskriver hun blandt andet en scene fra sin egen barndom, hvor hendes mor bliver slået og sparket, mens hun selv gemmer sig under bordet. Først giver faderen moderen en lussing, og mens hun forsøger at genvinde balancen, slår han igen med bagsiden af hånden, så hun vælter. ' Nu skreg han i dyb frustration mod hendes mor, hans kinder vibrerede, mens hans træsko ramte hende på hoften, og hun skreg af smerte. Det brutale spark så ud til at vække hende fra forskrækkelsen over lussingen', skriver Mette Glargaard blandt andet om moderen, der døde af druk.

I sin thriller bruger Mette Glargaard faderens voldsepiosder som inspiration. (Arkivfoto)
I sin thriller bruger Mette Glargaard faderens voldsepiosder som inspiration. (Arkivfoto)
 

- Jeg tror, jeg så ham slå hende omkring ti gange i min barndom. De fem af gangene var det decideret tæsk, siger Mette Glargaard, der siden har været gennem terapiforløb for at bearbejde den traumatiske barndom hos en far, hun ikke tøver med at kalde narcissist.

Se også: Glargaards utraditionelle bisættelse

En del af behandlingen har været at lære at være åben omkring fortiden, og derfor finder Mette Glargaard det naturligt at stå offentligt frem, selv om ingen andre har frembragt de samme anklager mod Poul Glargaard.

- Da jeg var lille, var jeg god til at lukke af. Der blev lukket ned. Det bliver som en film for børn. Det er først senere, at det rammer en, siger Mette, der selv ' kun' indkasserede en symbolsk lussing fra sin far under opvæksten.

Se også: Bitter strid mellem Glargaards kvinder

Som voksen konfronterede hun sin far og spurgte, hvorfor han havde slået sine kvinder.

- Han svarede, at han ikke forventede, at jeg forstod det, men at de ' ikke var nemme at leve med'. Da jeg spurgte, hvad han mente, svarede han, at de var hysteriske. Og så kunne jeg mærke, at jeg ikke skulle spørge mere. Det var den eneste gang, vi talte om det, siger Mette Glargaard.