Gode gener: Nikita Klæstrups søster er Side 9-pige

Danmarks mest googlede kvinde har også en smuk søster

Nikita og Sasha - skønhed følger Klæstrup-familien. (Fotocollage: Privatfoto/Covermodel)
Nikita og Sasha - skønhed følger Klæstrup-familien. (Fotocollage: Privatfoto/Covermodel)

Torsdag fik 21-årige Nikita Klæstrup titlen som den danske kvinde, der stod for den største stigning i Googles søgeindeks fra 2014 til 2015 og desuden også samlet set var det danske kvindelige kendis-navn, som flest havde tastet ind på søgemaskinen. Og det er hendes to år ældre søster, Sasha glad for og stolt over.

– Jeg har altid været en person, som folk i lokalområdet vidste, hvem var. Generelt hvis man er en køn pige, lærer folk én hurtigt at kende. Men det var slet ikke i den grad, fortæller 
Nikita Klæstrup om den pludselige berømmelse, der fulgte med, da Ekstra Bladet bragte det topløse billede af hende i valgbabe-konkurrencen i november 2013. (Foto: Privatfoto) Kendte Nikita Klæstrup: Sådan fik hun nettet til at gå amok... igen

- Jeg synes, det var fortjent, og jeg synes, det er helt vildt, at det er min lillesøster, som har fået den titel. Jeg har stadig svært ved at forstå, at hun er så kendt, siger Sasha Klæstrup og giver et indblik i, hvordan Nikita Klæstrup er privat.

- Hun er en kærlig person. Hun er familiens diva men på en god måde. Hvis vi skal ned i Brugsen, skal Nikita have makeup på og sat hår, hvor vi andre smider det op i en hestehale, siger Sasha Klæstrup, der ellers ikke står tilbage for sin smukke søster, når det kommer til udseendet. I 2013 var hun Side 9-pige i Ekstra Bladet, og de gode gener ligger bestemt i familien.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sasha Klæstrup var Side 9-pige i Ekstra Bladet i 2013. Og så er den smukke model mor til to piger. (Foto: Covermodel)
Sasha Klæstrup var Side 9-pige i Ekstra Bladet i 2013. Og så er den smukke model mor til to piger. (Foto: Covermodel)
 

- Vi var kendt som Klæstrup-pigerne på Lolland-Falster. Der er mange, der har fortalt os alle sammen, at vi er Lolland-Falsters stolthed, os Klæstrup-piger, siger Sasha Klæstrup med smil i stemmen. Foruden hende og Nikita består familien af endnu et smukt kvindeligt islæt, nemlig storesøster, Chanel på 25 år. Lige nu er det dog Nikita, der løber med den største opmærksomhed.

- Folk vender hovedet efter hende. De ved godt, hvem hun er. Hvis jeg og Chanel skal skrive noget under med Klæstrup, så er vi Nikita Klæstrups søster. Selv min kæreste får beskeder fra hans venner; 'Ej, er det rigtig, at Sasha er Nikitas søster, og kan du skaffe en date'. Vi har mistet den der med, at vi er Klæstrup-pigerne, for nu er det Nikita Klæstrup, siger Sasha Klæstrup, som dog kun har glæde tilovers for sin søsters succes.

- Stop med at sende pikbilleder!, lyder det fra Nikita Klæstrup. (Privatfoto). Danske kendte - 29. nov. 2015 - kl. 20:30 Nikitas bøn: Stop med at sende pikbilleder

Nikita Klæstrup læser lige nu retorik på Københavns Universitet, men hun ligger ikke skjul på, at hun gerne vil være tv-vært, og måske en dansk pendant til 'Keeping Up with the Kardashians' kunne være en mulighed, når man ser på den smukke familie.

- Der er også mange, der siger, at man skulle lave et 'Kardashian'-show med os. Nu er mig og Chanel ikke lige så spændende som Nikita, men vi passer meget godt på de der personer: Nogle har børn, nogle får børn nu, og så er der den ene, der bare er ude og hygge sig helt vildt, fortæller Sasha Klæstrup om familien fra Guldborg, der ligesom den berømte familie i Hollywood endda også har en bror, Lukas på 26 år.

- Han er verdens bedste storebror. Han er stolt af os alle sammen, fortæller Sasha Klæstrup.

Nikita Klæstrup iført den sorte, sexede kjole, der var med til at sende hende til top som den mest googlede danske kvinde i 2015. (Privatfoto)
Nikita Klæstrup iført den sorte, sexede kjole, der var med til at sende hende til top som den mest googlede danske kvinde i 2015. (Privatfoto)

Nikita Klæstrup blev årets mest googlede kvinde - se et interview med hende her.