Gør comeback efter 15 år: Dansk skuespiller er tilbage

Klaus Bondam havde egentlig troet, at han var færdig som skuespiller, men så fik han et meget fristede tilbud

Klaus Bondam kunne ikke sige nej, da der blev ringet efter ham fra Odense. Foto: Jan Unger
Klaus Bondam kunne ikke sige nej, da der blev ringet efter ham fra Odense. Foto: Jan Unger

Tidligere borgmester i København og nuværende direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam er tilbage på de skrå brædder. Efter en pause på ikke mindre end 15 år er han klar til at gøre comeback på Odense Teater. Det skriver DR Fyn.

Se også: Direktør vil have lov til at høre musik når han cykler: Det går nok

- Jeg blev meget glad, men også meget overrasket over, at der var nogen, der kunne huske, at jeg engang har været skuespiller, siger Klaus Bondam til DR Fyn og fortæller, at han simpelthen ikke kunne sige nej til at spille med i den politiske forestilling 'Død over eliten'.

- Hvis de havde spurgt mig, om jeg ville spille med i 'Showboat' eller noget 'Shakespeare' havde jeg højest sandsynligt sagt nej tak. Men på grund af temaet, slog jeg til, fortæller den 54-årige direktør og skuespiller.

Stykket, der skrevet af Thomas Markmann, handler om et politisk valg, og lover at vende op og ned på alt det, vi tror, vi ved om folket og elite.

Se også: Bondam melder sig ud af Det Radikale Venstre

Klaus Bondam blev for alvor kendt, da han spillede rollen som nyhedsværten Niels Buckingham i tv-serien 'Langt fra Las Vegas'. I 2005 dansede han sig til en tredjeplads i 'Vild med dans', hvor han dannede par med Soffie Dalsgaard.

Klaus Bondam blev uddannet på netop Odense Teater for 25 år siden og selv kalder han sit comeback en slags forsinket jubilæum, hvor han endelig får lov til at spille på den store scene.

Klaus Bondam i 'Vild med dans'. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen
Klaus Bondam i 'Vild med dans'. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere