Gør grin med afdøde Karen Thisted: Klamt og usmageligt!

Det nye afsnit af 'Den korte CoronAvis' omhandler afdøde Karen Thisted, og det har bragt sindene i kog flere steder

Karen Thisted blev 73 år. Redigering: Kristian Hansen

I oktober var Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og satireprogrammet 'Den Korte Radioavis' i æteren for sidste gang, da Radio24syv lukkede og slukkede.

Men nu har de to komikere bag satireprogrammet, Frederik Cilius og Rasmus Bruun, besluttet at genoplive det med programmet 'Den Korte CoronAvis'.

I 'Den Korte CoronAvis' annoncerer den fiktive Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, at hun vil lave en daglig nyhedsudsendelse om corona-pandemien, og første afsnit går blandt andet med, at Kirsten Birgit sætter sig for at tømme netop afdøde journalist Karen Thisteds lejlighed.

Jes Dorph-Petersen lærte Karen Thisted at kende i 1993. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix Danske kendte - 16. mar. 2020 - kl. 22:17 Jes Dorph hylder Karen Thisted: Enormt sjov og sindssygt dygtig

- Jeg skal rydde op hjemme hos Karen. Det var Ulla, der lige ringede. Vi skal stå for dødsboet. Det er forfærdeligt med alle dem, der stiller træskoene, lyder det fra Kirsten Birgit i programmet.

- Det er et ordentligt arbejde, hun (Karen Thisted, red.) har efterladt til os. Det kan jeg godt fortælle dig. At skulle stå derinde i hendes lejlighed sammen med Ulla - det er ikke til at holde ud. Du ved, hvordan Ulla er, så begynder hun at støve af, og så siger jeg: 'Lad det lort ligge. Vi skal først have alt det her møg ud', siger hun videre og fortæller, at det eneste, der efterhånden var tilbage i Thisteds lejlighed, var en rulle 'lokumspapir'.

Kirsten Birgit er genopstået i 'Den Korte CoronAvis', hvor første afsnit blandt andet handler om Karen Thisted, som døde for to dage siden. Foto: Adrian Joachim
Kirsten Birgit er genopstået i 'Den Korte CoronAvis', hvor første afsnit blandt andet handler om Karen Thisted, som døde for to dage siden. Foto: Adrian Joachim

Og netop det faktum, at der i programmet bliver lavet satire om Karen Thisted, der døde mandag morgen, er faldet flere for brystet.

Således har det nye afsnit af 'Den Korte CoronAvis' blandt andre fået forfatter og debattør Ditte Giese til tasterne på de sociale medier.

'Jeg tror, at mig og den korte går hver til sit nu. Det her er sgu for voldsomt til min smag og mit ømme hjerte over Karens alt for tidlige død', skriver hun på sin Facebook-profil og bliver suppleret af journalist Mette Fugl, der har kendt Karen Thisted i mange år.

'Det er utilgiveligt. Og jeg er en af de skrækkelige, der bærer nag', skriver hun videre.

Bjerrehuus er knust over tabet af sin gode veninde Karen Thisted. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 16. mar. 2020 - kl. 17:29 Syg Bjerrehuus i stor sorg: - Det gør ondt at miste hende

Karen Thisted døde mandag morgen i sit eget hjem i København, efter hun havde ringet 112 og fortalt, at hun oplevede vejrtrækningsproblemer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Karen Thisted døde mandag morgen i sit eget hjem i København, efter hun havde ringet 112 og fortalt, at hun oplevede vejrtrækningsproblemer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Usmageligt
Også designer og modeekspert Jim Lyngvild er forarget over, at man laver satire om Karen Thisted så kort efter hendes død.

- Jeg synes, det er hamrende usmageligt. Der må være en nedre grænse for, hvad humor kan bruges til. De ønsker bare opmærksomhed. Men der er grænser for, hvad man laver sjov med. Det her er klamt og usmageligt. Der er mennesker derude, der ikke engang har fået deres mor i jorden endnu, så det her er så modbydeligt, siger han til Ekstra Bladet.

- Kirsten Birgit får lige det ud af det, hun vil have, for hun gemmer sig bag den skikkelse, og der kan man være så perfid, som man har lyst til. Jeg er vild med Kirsten Birgit, men lige at gøre grin med et menneske, der er død for to dage siden, det er over grænsen.

Ifølge Jim Lyngvild skulle makkerparret bag 'Den Korte Radioavis' derfor have tænkt sig om en ekstra gang, før de besluttede sig for at gøre grin med Karen Thisted.

- Frederik og Rasmus er lynende begavede. De ved, hvordan de får opmæksomhed. Det her er ren egoisme for ren vindings skyld. Det er kun dollartegn. Det er så modbydeligt. Der er sikkert mange idioter derude, der vil synes, det er skidesjovt og grine med. Det kan jeg ikke acceptere, siger han i hårde vendninger.

Jim Lyngvild finder bestemt ikke indslaget om Karen Thisted morsomt. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Jim Lyngvild finder bestemt ikke indslaget om Karen Thisted morsomt. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Fiktivt miljø
Da Ekstra Bladet fanger Rasmus Bruun, der er en af mændene bag 'Den Korte Radioavis', over telefonen, er han overrasket over den kritik, programmet har affødt.

- 'Den Korte Radioavis' eller 'Den Korte CoronAvis' er et program, der altid har behandlet den tid, vi lever i og de aktuelle ting, der sker. Om det så er terrorangreb eller død ved en folkekær journalist. Vi gør en dyd ud af at tale om det, siger han og fortsætter:

- Lige Karen Thisted er en af Kirsten Birgits nære veninder, og derfor behandler vi også deres fiktive forhold. Det er et fiktivt forhold, for Kirsten har jo ikke været gode venner med Karen Thisted, i og med at Kirsten er fiktiv. Vi aner ikke, hvordan Karen Thisted bor, eller hvor meget hun roder. Det er vi ikke vidende om på et realistisk plan. Det har vi behandlet i et fiktivt miljø, selvom hun var en rigtig, levende person. Vi har haft hende med i programmet, hvor hun nærmest optræder som en debil person med Downs, men det er ikke, fordi vi hader Karen Thisted. Det er fiktivt, og det er satire.

- Men er der ikke en grænse for, hvor langt man kan gå med satire?

- Der er en grænse for, hvor langt man kan gå. Problemet er, at den grænse er individuel fra person til person. Personligt har jeg ikke tænkt, at det skulle være over grænsen (at have Karen Thisted med i programmet, red.). Vi gør ikke grin med hende som person. Vi behandler hende i et fiktivt miljø. Men jeg forstår, at folk kan opfatte det sådan. Jeg kan jo ikke styre, hvad folk synes er sjovt, siger han.

- Men forstår du den kritik, som bliver rettet mod jer?

- Jeg har ikke opdaget, at der skulle være en decideret shitshorm. Men det er klart, at det er tæt på for dem, der kendte hende. For dem kan det godt være, de ikke finder det særlig morsomt, siger han og understreger:

- Men jeg synes ikke, vi gik for hårdt til Karen Thisted.