Gør som dronningen: Jørgen Olsen aflyser

Søndag fylder den ældste Olsen-bror 70 år, men festlighederne er aflyst

Det var lagt op til et brag af en sammenkomst, når Jørgen Olsen søndag fylder 70 år.

Dagen skulle være fejret med masser af venner og musik på et brunt værtshus i København. Men som så meget andet i denne tid er festen aflyst - i hvert fald for nu.

- Jeg er ked af det. Jeg havde glædet mig sådan, siger Jørgen Olsen, der dog ikke er et sekund i tvivl om, at det er den rigtige beslutning.

- Man vil ikke udsætte sine bedste venner for den fare. De ville godt kunne klare det, men de kommer sammen med nogen, der måske ikke vil kunne. Så det er samfundssind at aflyse, siger Jørgen Olsen og fortsætter: 

- Måske kan jeg slå mig sammen med dronningen på et senere tidspunkt og fejret dobbelt rund fødselsdag, griner han.

- Det er selvfølgelig på ingen måde godt, at Noller ikke kan optræde mere, men hvis jeg skal sige én positiv ting, er det, at jeg nu kan sige, hvad jeg vil. Noller har altid syntes, at vi skulle være de pæne, og det har betydet, at jeg ofte har skullet lægge en dæmper på mig selv. Det behøver jeg ikke mere, siger Jørgen Olsen, der langer ud efter DR. Foto: Linda Johansen Kendte Skuffet over DR: - De kan ikke være det bekendt

Trods den ærlige og triste situation, så prøver Jørgen Olsen at se positivt på det aflyste arrangement.

- Vi må alle gøre ofre i denne tid. Så er den ikke længere. Og sådan en fest, er der jo mulighed for at gøre om, siger han til Ekstra Bladet.

Jørgen Olsens fest skulle have været holdt på Café Sorgenfri, og han har stort ros til dem for deres håndtering af coronasituationen.

- De har selv kontaktet mig for at høre, om det ikke var bedst for mig at aflyse. De har ikke en gang forlangt nogle penge. Jeg håber, at jeg kan holde det der, når det kan lade sig gøre for virussen, siger han.

Foto: Mogens Flindt Kendte Jørgen Olsen afslører grusomme detaljer: - Noller kunne ikke tale

Fejres skal hans 70 års fødselsdag - om end i et noget mindre omfang.

- Mine to døtre kommer. Det bliver desværre uden mine børnebørn. De er forkølede og har almindelig influenza, så de må ikke komme sammen. Men jeg glæder mig nu også til, at min kone og jeg skal være sammen med vores piger. Nogle gange får man talt lidt mere i dybden, når der ikke er børn, så det skal nok blive en god dag.

Jørgen Olsen tager i øvrigt coronasituationen roligt.

- Det giver tid til eftertanke. Man når ikke altid at tænke over livet, når det hele bare kører, siger han og sender en bredside til alle de danskere, der hamstrer.

- Det er simpelthen ikke i orden. De skulle skamme sig, fastslår han.