Grådkvalt tv-vært: - Det er forfærdeligt

Cecilie Hother holdt tirsdag tale til et arrangement for mennesker, der har mistet et barn

I marts mistede Cecilie Hother sit ufødte barn. Foto: Jonas Olufson
I marts mistede Cecilie Hother sit ufødte barn. Foto: Jonas Olufson

Tirsdag deltog tv-vært Cecilie Hother i et mindearrangement i Hillerød for mennesker, der har mistet ufødte børn eller børn i en meget ung alder. Det skete i forbindelse med, at det tirsdag var International Mindedag for Spædbarnsdød verden over.

Til arrangementet havde tv-vært Cecilie Hother, der i marts i år mistede sin ufødte søn, sagt ja til at holde tale om sorgen ved at miste et barn, og i talen havde hun et helt særligt budskab.

- Der var egentlig to ting, jeg gerne ville sige med talen. Jeg ville gerne understrege, at alle folks sorg er forskellig, og at det er i orden. Alle bearbejder det forskelligt, og det skal man respektere og omfavne, for der er ikke noget rigtigt og forkert i den her situation. Og den anden ting er, at selvom vi er forskellige, at vi er mand, kvinde, tyk, tynd eller noget andet, så har vi én ting til fælles, og det er, at vi har mistet, og at vi har et utroligt savn til vores barn.

Se også: Vejrvært i vildt bygge-projekt: Sådan går det

Ifølge Cecilie Hother var det ikke nemt for hende at holde talen, som også endte med at blive meget følelsesladet.

- Det var nok den sværeste tale, jeg nogensinde har skrevet i mit liv, og jeg vidste godt, at jeg ikke kunne holde den med stikord, som jeg normalt ville gøre. Der var for mange følelser involveret, så det blev en tale, hvor jeg læste op, og hvor jeg havde skrevet det ud ordret. Jeg var meget rørt, så jeg kiggede ikke op fra papiret, siger hun tydeligt berørt og fortsætter:

- Det var med stor ydmyghed og respekt og taknemmelighed, at jeg holdt den tale, for det er forfærdeligt at miste et barn. Det er en af de værste ting, der kan ske i ens liv, og den værste, der er sket i mit. Derfor var jeg også meget forsigtig med at skrive den her tale, fordi jeg vidste, at man kan træde meget forkert.

For Cecilie Hother fylder sorgen stadig meget. Foto: Henning Hjorth
For Cecilie Hother fylder sorgen stadig meget. Foto: Henning Hjorth

Kan bryde tabu
Cecilie Hother fortæller, at hun trods tårer, der trillede ned ad hendes kinder, kom helskindet gennem sin tale:

- Det var en nødvendig tale for mig, og jeg er rigtig glad for, at jeg valgte at sige ja til at holde den, siger hun og fortsætter:

- Forhåbentlig kan det være med til, at vi bryder et tabu omkring den slags død, og det at have et englebarn. På en og samme tid er det her et personligt behov for mig i forhold til at mindes, og så er det  sekundært et ønske om at bryde et tabu. Det er jo ikke til sådan et arrangement, man står på den store ølkasse og slår på trommer.

Se også: Cecilie Hother: Sorgen rev mig omkuld

- Men det var en utrolig smuk aften. Det var meget, meget rørende og smukt, og det var meget emotionelt og følelsesladet, og jeg fik grædt en række tårer. Min datter og mand var med til at sætte lys, og den samhørighed betød alverden for mig. Sorgen fylder selvfølgelig stadig rigtig meget, men jeg giver mig selv lov til at mærke den, når den presser sig på, understreger Cecilie Hother.

40-årige Cecilie Hother danner par med Thomas Gregers Honoré. Sammen har de datteren Ellinor på tre år.

Her kan du læse Cecilie Hothers tale

Det er med den største ydmyghed og respekt for jer, at jeg står her, og det er med kæmpe taknemmelighed, at jeg får lov til at sætte ord på det, som vi alle har tilfælles på trods af vores forskelligheder: Nemlig sorgen og savnet til vores englebarn, indledte hun.

Vi bærer alle vores sorg, og jeg er sikker på, at vi alle har prøvet at møde reaktionerne på vores sorg fra omverdenen. Der er dem, der kan rumme vores sorg og støtter os. Der er dem, der prøver at løse det hele for os. Der er dem, der altid kender en, der har det værre end os. Der er dem, der ikke kan håndtere det og skynder sig over på den anden side af gaden eller kravler ned i kølemontren. Der er dem, der altid har en krammer klar uden ord, og så er der os. Vores fællesskab, hvor vi uden at kende hinanden kender hinandens inderste følelser og savn. Vi vil altid være bundet sammen af en af verdens største kræfter, nemlig savnet til vores barn, som vi ikke fik lov til at bruge tid nok med. Et fællesskab, som er så ærligt og rent og helt utroligt stærkt, og som jeg tror, vi alle har brug for, ligegyldigt om vi fornylig er blevet engleforældre, eller vi har mange år på bagen. Vi forstår hinanden.

Rigtig mange sagde til mig, »at jeg bare skulle være i sorgen«. Men hvad fanden betyder det? Jeg spurgte psykologer og læger og alle de kloge. Men efter en samtale med en god ven, faldt mine brikker på plads. For mig blev det til at omfavne min sorg, når den kommer og lade mig føle den, også selv om det er ubelejligt, når den kommer, sagde hun og sluttede af med at sige, at livet aldrig bliver det samme, men det kan stadig blive godt igen. Herefter læste hun Tove Ditlevsens digt 'Til mit døde barn' op.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis

Se også: Efter stor sorg: Får helt særlig tatovering