Grædende piger og kæmpesnav: Så vildt er livet som dansk realitystjerne

Man føler sig som en Hollywoodstjerne, siger Lenny Pihl, der ser frem til en fest, når 'Paradise Hotel' bliver vist på skærmen

Lenny har ét vigtigt råd til de kommende paradisoer: Slå alt fra på de sociale medier

- De nye deltagere har slet ingen anelse om, hvad der kommer til at ske. Festen starter faktisk først, når man kommer hjem.

Sådan lyder det fra ’Paradise Hotel’-deltageren Lenny Pihl Christensen, som i år tjekker ind på hotellet for anden gang. Han har prøvet det før. Hvordan Instagram kontoen går fra anonym til i dag at tælle 74.000 følgere.

Og det er endda i den lavere ende sammenlignet med ’Paradise’-kollegaen og vennen Philip May, som følges af 126.000.

Fie Laursen fortæller i en ny video, at hun fortryder sin deltagelse i 'Paradise Hotel'. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 29. dec. 2017 - kl. 12:02 Fie Laursen: Jeg fortryder 'Paradise Hotel'

Når deltagerne kommer hjem og programmet vises på skærmen, så går det amok, fortæller Lenny Pihl, da Ekstra Bladet beder ham sætte ord på, hvad deltagerne kan forvente sig.

- Så bliver de flået rundt til samtlige diskoteker i Danmark, og der bliver hevet og flået i dem på gaden fra folk, der vil have en selfie og en autograf. Det er piger, der begynder at skrige og græde, når de ser en, forklarer han.

Se også: Sidney Lee slår fast: Jorden ER flad

Det lyder voldsomt, og Lenny Pihl understreger da også, at det går vildest for sig i de måneder, hvor programmet kører på skærmen.

- Når vi kommer hjem er det, tror jeg, ligesom at være Hollywoodstjerne – bare i en kortere periode for os. Det er fucking fedt. Når man har tømmermænd og skal hente en pizza, så er det altså med hætten over hovedet og solbriller, selv om der er minusgrader udenfor. De skal forvente en fucking fest, griner han.

Lenny Pihl Christensen er tilbage i 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen
Lenny Pihl Christensen er tilbage i 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen

Særligt interessen fra det modsatte køn er også noget, der eksploderer, når man rejser landet rundt på diverse barjobs, hvor deltagerne er celebre indslag.

- De damer, man plejede at prikke til på Facebook, de prikker til dig. Det går stærkt, og der er mange. Jeg har været på barjobs, hvor jeg har kysset med 10-15-20 piger på en aften. Det er fedt, griner han.

Se også: TV3 slører 'Familien fra Bryggen': Her er forklaringen

Lenny Pihl Christensen har dog ét vigtigt råd til de kommende paradisoer: Slå alt fra på de sociale medier.

- Notifikationer og venneanmodninger: Slå det fra. Folk skal ikke kunne kontakte jer, for man får stress af det. Man kommer til at sidde med sin telefon fra morgen til aften, og ens mobil løber tør for strøm tre gange på en dag. Så sluk jeres Facebook og alting.