Gravid igen: - Et mirakel!

Oh Land glæder sig til, at hun snart bliver mor for anden gang

Hør Oh Land fortælle mere om sin graviditet her. Video: Anthon Unger

I weekenden afslørede 'X Factor'-dommeren Oh Land, at hun og kæresten, musikeren Adi Zukanovic, venter deres første fælles barn, og at Oh Land derfor snart skal være mor for anden gang.

Da Ekstra Bladet tirsdag mødte den 34-årige 'X Factor'-dommer til pressemøde i forbindelse med 'X Factor', satte hun et par ord på den glædelige nyhed.

Ifølge Mai Manniche havde hun et stormfuldt forhold til Blachman. Foto: Olivia Loftlund/Linda Johansen Film, tv & radio - 18. feb. 2020 - kl. 15:59 Blachman kommenterer vilde kærlighedsrygter

Især er hun spændt på, hvordan det bliver for hende at være gravid og samtidig lave 'X Factor'.

- Det bliver ret spændende. Jeg skal jo ikke gøre så meget. Det giver jo sig selv at være gravid, så jeg behøver ikke at tage særlige hensyn på nuværende tidspunkt. Jeg er jo stadig ... Jeg kommer ikke til at være højgravid, når det slutter, så det er jeg meget glad for. Men jeg elsker at være gravid, sagde Oh Land med et smil og fortsatte:

- Det er fantastisk intenst og hektisk at gå ind i sådan en periode. Men det bliver da helt vildt. Indtil videre har jeg været heldig at have en nogenlunde ukompliceret graviditet, så jeg håber, at det fortsætter.

Kæmpede med kvalme
I de første par måneder af graviditeten har Oh Land kæmpet med en del gener, men det går heldigvis bedre nu.

- De første par måneder har været hårde. Men nu har jeg det godt. Nu er jeg ovre den hårde start, så jeg har det rigtig godt, sagde hun.

Fra sit tidligere ægteskab med kunstneren Eske Kath har Oh Land sønnen Svend, der er tre år, og han glæder sig allerede til, at han bliver storebror.

- Svend glæder sig til at blive storebror, selvom det stadig er meget abstrakt for så lille et barn. Men i teorien synes han, at det er meget spændende, sagde hun og understregede:

- Vi er jo alle meget glade. Det er jo et mirakel at få et barn. Det er det jo virkelig, sagde hun og fortalte videre, at det også er specielt for hendes kæreste, Adi Zukanovic, som bliver far for første gang.

Foto: Emma Sejersen Danske kendte - 16. feb. 2020 - kl. 17:57 Oh Land er gravid

- Det er en helt særlig ting for ham, understregede hun.

Den lille ny kommer efter planen til verden til sommer.

- Det bliver et sommerbarn. Så lige nu bager den bare løs. Jeg har selvfølgelig været træt i starten og kvalme og alt det her. Jeg har da også bøvset på upassende tidspunkter. Det må man tage med. Nu har jeg en forklaring, som folk kan forstå, sagde hun og afslørede, at hun endnu ikke kender kønnet på baby:

- Jeg er ikke derhenne endnu, hvor man kan vide den slags, sagde hun med et smil.

Kendte Nøgenchok på scenen: Kendte danskere smider tøjet

Du kan se meget mere til Oh Land, når 'X Factor' går live fredag aften klokken 20 på TV2 og TV2 Play.