Gravid Klæstrup: Her er kønnet

Børneflokken bliver udvidet i starten af det nye år, når Sasha Klæstrup bliver mor for tredje gang

Sasha Klæstrup med manden, Montaser Bel-lah Zaghmout. Det er deres første fælles barn. Foto: Klaus Bo
Sasha Klæstrup med manden, Montaser Bel-lah Zaghmout. Det er deres første fælles barn. Foto: Klaus Bo

Ekstra Bladet kunne i sidste uge løfte sløret for, at Sasha Klæstrup er gravid for tredje gang.

Klæstrup er i forvejen mor til to piger fra tidligere forhold, og det er hendes og ægtemanden, Montaser Bel-lah Zaghmouts, første fælles barn.

Realitystjernen er nu så langt henne i forløbet, at man kan se kønnet. Derfor tog parret fra Falster til København, hvor de fik afsløret, at det er en lille pige, der venter. Det er dermed 27-årige Sasha Klæstrups tredje pige.

- Jeg var faktisk lidt bange for, at jeg ville blive skuffet, men det gjorde jeg på ingen måde. Jeg begyndte at tude. Det betyder meget at få et køn på. Ikke fordi det ikke var virkeligt før, men nu er det endnu mere virkeligt, fordi det er en lille pige, der ligger inde i maven og vokser, siger en glad Sasha Klæstrup, der også kan fortælle, at den lille tager for sig af retterne.

- Det er en lille tyksak derinde. Da vi blev skannet, sagde de, at omkredsen af maven var over gennemsnit. Alt lå præcis, som det skulle i forhold til ugerne, men lige maven var stor, griner hun.

Se også: Deler stor nyhed

Hun understreger, at ægtemanden også blev lykkelig.

- Han blev rigtig glad, da han fik kønnet. Vi har talt om, at det kunne være sjovt med en dreng, så det ikke kun er piger. Det er lidt synd for ham engang imellem, men han blev rigtig, rigtig glad, siger Sasha Klæstrup.

Hun kan slet ikke rose Montaser, som hun blot kalder Monti, nok.

- Monti er simpelthen så god. I går aftes blev jeg sulten, og jeg har snakket om cheeseburgere fra McDonald's rigtig længe, så min mand gik på McDonald's klokken kvart over ti og købte cheeseburgere til mig.

Se også: Ærlig Sasha Klæstrup: 'Jeg er slet ikke tilfreds'

Sasha Klæstrups to første døtre har fået navnene Viga og Tria. Den tredje arving i rækken får også fire bogstaver, som det ser ud nu, de har nemlig allerede fundet et navn.

- Ja, hun skal hedde Nora. Vi talte om drenge- og pigenavne. Jeg har noget med, at pigenavne skal være på fire bogstaver og gerne indeholde bogstaverne i og a, ligesom Viga og Tria. Vi overvejede Mira, men Nora synes jeg bare er så flot, virkelig sødt, og så kan man sige det på arabisk, hvor det lyder endnu bedre, siger hun.

Lille Nora efter nakkefoldskanningen. Privatfoto
Lille Nora efter nakkefoldskanningen. Privatfoto

Selvom brygningen af barn nummer tre kun er nået til starten af andet trimester, har parret allerede åbnet døren for flere fælles børn i fremtiden, selvom det ikke var noget, Sasha Klæstrup egentlig havde tænkt sig.

- Men han har været bundærlig og sagt, at han nok gerne vil prøve igen på et tidspunkt. I starten, da jeg mødte ham, ville han jo slet ikke have egne børn. Han havde ikke noget imod, at jeg havde to i forvejen, men efter et års tid ændrede han holdning, da det gik op for ham, at det er dejligt at have børn, siger Sasha Klæstrup og runder af:

- I dag elsker han det, og han elsker børnene. Jeg kunne aldrig finde på at lukke den mulighed for ham, men der skal lige gå nogle år. Jeg vil gerne have min uddannelse færdig først, siger hun.