Gravid og single: Realitybabe kan næsten ikke gå

Simone Frederiksen fra 'Ex on the Beach' døjer lige nu med ekstra meget vand i fødderne under sin graviditet

Tidligere har Simone fortalt om sit store vægttab til Ekstra Bladet.

Realitybaben Simone Frederiksen, der tidligere har medvirket i programmet 'Ex on the Beach', går lige nu igennem den sidste del af sin graviditet, hvor det hele ikke helt flasker sig, som hun havde håbet.

'På 3 døgn gik mine fødder fra normal til.. ja', sådan starter Simone et opslag på det sociale medie Instagram, hvor hun viser sine ekstremt hævede fødder frem.

 

Simones fødder har på tre døgn ændret markant udseende. Privatfoto
Simones fødder har på tre døgn ændret markant udseende. Privatfoto

Til Ekstra Bladet fortæller Simone, at det hele ikke er særligt sjovt lige nu for den unge kvinde.

- Jeg er jo vant til at fare ret meget rundt, og jeg har egentlig gjort det hele min barsel. Men nu er jeg bare lige udfordret. I går da jeg skulle ordne nogle ting i mit hus, tog det jo ekstralang tid, og jeg måtte også stoppe, da det gjorde for ondt med fødderne. Man er helt hæmmet, og jeg føler mig som en flodhest, fortæller hun.

Se også: Iskold luft: Tv-par går fra hinanden

Kroppen ændrer sig
Det er ikke noget, hun er helt glad for, og Simone er da også en smule ked af, at hendes krop har ændret sig.

- Jeg er jo vant til at kunne have det tøj på, jeg vil, og det kan man så ikke lige nu. Jeg håber ikke, at jeg bliver en helt anden, når jeg bliver mor og 'glemmer' mig selv. Jeg har det i hvert fald sådan nu, at jeg gerne vil tilbage i min egen krop efter det her.

Simone er vant til en lidt anderledes krop normalt. Privatfoto
Simone er vant til en lidt anderledes krop normalt. Privatfoto

Da Simone medvirkede i 'Ex on the Beach', blomstrede kærligheden mellem hende og deltageren Jonas. For et halvt år siden gik de hver til sit efter et dramatisk brud. Foto: Mogens Flindt. Danske kendte - 26. jan. 2020 - kl. 14:08 Realitystjerne gravid og single

Savner en at dele det med
Og i takt med, at terminen rykker tættere på, bliver Simone også meget opmærksom på, at hun har valgt at blive alenemor.

- Det sidste stykke tid har jeg da godt kunnet mærke, at i takt med det kommer tættere på, så savner man da også en at dele det med, fortæller hun og forsætter:

- Der har været nogle tudeture, hvor jeg bare har været ked af det uden at vide over hvad.

Simone har det fint med sin beslutning om, at hun skal være alenemor, men med hormonerne i kroppen kan man nogle gange godt blive rigtig ked af det.

-  Man kan godt mærke, at man savner at være to. Men på den anden side skal man se positivt på det, jeg skal i hvert fald ikke vende det med opdragelse med en anden, siger hun med et grin.

Simone har termin 2. august, og hun har tidligere fortalt, at hun venter en lille dreng.
Danskerne lærte Simone Skaaning Frederiksen at kende, da hun medvirkede i 'Ex on the Beach'. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 6. feb. 2020 - kl. 05:50 Gravid og single: Dansk realitybabe afslører kønnet