Gravid på Robinson: Paradise-Monique skal være mor

22-årige Monique von Appen var uvidende gravid under Robinson-ekspeditionen

Monique og Mark mødte hinanden til en fødselsdag for knap fire måneder siden. (Foto: TV3)
Monique og Mark mødte hinanden til en fødselsdag for knap fire måneder siden. (Foto: TV3)

Forholdet har for alvor taget fart for 'Paradise Hotel’-vinderen Monique von Appen og ‘Big Brother’-deltageren Mark 'Slem' Bøgelund.

Parret, der for kort tid siden stod frem som kærester, har netop offentliggjort, at Monique er gravid i 11. uge.

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad, og Mark har støttet mig lige siden, jeg fortalte ham det. Men jeg er lidt sur over, at det allerede er ude i medierne, for jeg ville gerne have ventet til efter nakkefoldsskanningen. Men der er sikkert en i vores omgangskreds, som har taget røven på os, fortæller Monique til Ekstra Bladet.

Se også: Se Paradise-Moniques iøjnefaldende tatovering

Maven ændrede form
Parret var netop hjemvendt efter at have deltaget i 'Robinson-ekspeditionen', da det pludselig stod klart for Monique, at hun var gravid. En graviditet, der slet ikke var planlagt, og som kom noget bag på Miss paradise.

- Inden jeg tog af sted til 'Robinson-ekspeditionen' var jeg til en undersøgelse på Hamlet for at se, om min krop kunne holde til at være med, og der kunne de ikke se, at jeg var gravid. Jeg har også haft min menstruation i perioden, så det kom som et chok, fortæller hun.

Under 'Robinson-ekspedition' tabte hun sig ikke, som de andre deltagere gjorde, og da hun kom hjem, opdagede hun, at hendes mave havde ændret form. Moniques første tanke var, at hun måtte i gang med træningen, men da hun en morgen vågnede med ustyrlig kvalme, vidste hun, at der måtte være en anden grund.

Se også: Paradise-Monique er forelsket

Druk, sult og tatoveringer
Monique har i dag været til en skanning, som slog fast, at hun er 11 uger henne i sin graviditet. Det betyder, at hun både var gravid under finalefesten på 'Paradise Hotel' og under 'Robinson-ekspeditionen'.

- Jeg har udsat min baby for alt fra druk og sult til tatoveringer. Men lægerne siger, at så længe alt ser ud, som det skal, så har det ikke haft den store betydning. Og skanningen i dag viste, at alt indtil videre ser rigtig fint ud, fortæller hun.

Selvom 22-årige Monique og 20-årige Mark kun har kendt hinanden i knap fire måneder er de ikke i tvivl om, at de vil beholde deres reality-baby.

- Nu skal vi flytte sammen, og det skal jo helst være inden jeg skal føde. Så det må vi jo prøve og håbe, at det kommer til at fungere. Det tror jeg, at det gør. Der er i hvert fald ikke tegn på andet lige nu, siger hun.

Se også: Paradise-vinder på vej mod Robinson med ny flirt

1 af 2 
2 af 2 Monique og Mark mødte hinanden til en fødselsdag for knap fire måneder siden. (Foto: TV3)