Gravid sangerinde prøver at danse babyen ud

Saseline er højgravid og prøver at sætte fødslen i gang med en omgang 'preggo-dans'

Saseline glæder sig til at føde sin søn nummer to. (Foto: Mogens Flindt)
Saseline glæder sig til at føde sin søn nummer to. (Foto: Mogens Flindt)

Der er mange gode råd til, hvordan man sætter en fødsel i gang.

Nogle spiser store mængder chili, andre drikker spandevis af kaffe og nogle dyrker masser af motion.

I går aftes afprøvede den tidligere Soap-sangerinde og nuværende blogger Saseline Sørensen den sidste kategori.

Veninderne Saseline og Szhirley arbejder hårdt på, at deres børn også skal blive venner.(Foto: Anthon Unger) Danske kendte Danske sangerindemødre planlægger babyvenskab

Hun hoppede nemlig i træningstøjet og gav den fuld gas med graviditetsdans i håbet om, at barnet i maven ville få lyst til at komme ud.

'Arh men så 'kaaaay... - Et lille bitte klip som xboxen har filmet og gemt, af vores dans tidligere (heldigvis varer Instagram-videosekvenser ikke længere) Det' ikk' særlig flatterende med preggo-dans, meeen sjovt havde vi det,' skriver den malaysiske skønhed sammen med en video af dansen, som hun har lagt på Instagram.

Saseline er mere end klar til at få sin lille, nye dreng. (Foto: Mogens Flindt) Danske kendte Fødeklar Saseline raser: Det er MIN baby

32-årige Saseline har termin i dag, fortæller hun til Ekstra Bladet, men indtil videre er der ingen tegn på, at den lille ny skulle have planer om at komme til verden i dag.

Når han ankommer, bliver han lillebror til syv-årige Sean, som Saseline har med sin ekskæreste, den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein.

Den stadig unavngivne og ufødte søn venter hun sammen med sin kæreste, Michael Dreyer.

Du kan læse mere om Saselines graviditet og træning på hendes blog.

Saseline poserer med sin gravide mave. (Foto: Morten Fauerby) Danske kendte Saseline: Få den dreng ud af mig nu!