Grim skilsmisse: Stævnet af eksmanden

Ditte Julie Jensen og eksmanden Marck Topgaards skilsmisse er tilsyneladende ikke gået helt gnidningsfrit

Ditte Julie Jensen fra 'Den store bagedyst', da hun blev gift med Marck i Tårnby Kirke i 2017. Foto: Ritzau Scanpix
Ditte Julie Jensen fra 'Den store bagedyst', da hun blev gift med Marck i Tårnby Kirke i 2017. Foto: Ritzau Scanpix

Tilbage i april i år meddelte bage-dronningen Ditte Julie Jensen, der især er kendt fra 'Den store bagedyst' på DR, at hun og hendes mand, Marck Topgaard, som hun blev gift med i 2017, skulle skilles.

Siden da har parret været rimelig tavse om skilsmissen, der dog nu viser sig at have udviklet sig i en dramatisk retning.

Marck Topgaard har nemlig valgt at stævne Ditte Julie Jensen.

Det skriver ugebladet Se og Hør.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Marck Topgaard, at han har valgt at stævne den tidligere 'Bagedyst'-deltager, som han har to børn sammen med, fordi han ikke er tilfreds med bodelingen.

- Jeg synes, jeg har udtalt det, jeg skulle. Ditte Julie har modtaget en stævning, og det har hun udelukkende på baggrund af nogle økonomiske uoverenstemmelser, og jeg har set mig nødsaget til at gøre det for at opnå en retfærdig bodeling. Mere har jeg ikke at sige til det på nuværende tidspunkt, siger han til Ekstra Bladet.

 

Ditte Julie Jensen er blevet skilt, men hun er ikke meget for at tale om det. Flere gange har hun over for Ekstra Bladet afvist at kommentere bruddet. Foto: Stine Tidsvilde
Ditte Julie Jensen er blevet skilt, men hun er ikke meget for at tale om det. Flere gange har hun over for Ekstra Bladet afvist at kommentere bruddet. Foto: Stine Tidsvilde

Marck Topgaard håber, at han og Ditte Julie Jensen stadig vil kunne have et fornuftigt forhold til hinanden trods stævningen.

- Jeg håber, at vi kan skille tingene ad, og jeg håber, det hele stadig kan gå. Fordi vi ikke er enige på den økonomiske front, så skal det ikke gå ud over andre ting, så nu må vi se, hvad tiden bringer, siger han.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Ditte Julie Jensen, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser. Til Se og Hør fortæller hun dog, at hun ikke har nogen kommentarer.

Se også: Kagekendis i sorg: Filmen er knækket

'Filmen er knækket'
På sin blog åbnede Ditte Julie Jensen forleden op for, hvordan hun har haft det efter skilsmissen. Her gjorde hun det klart, at hun ikke har haft det godt, selvom hun på de sociale medier og udadtil har virket ovenpå.

’Så kommer tingene til at ændre sig lidt fremover, da jeg hverken er, kan være eller ønsker at være hende, som smiler og griner hele tiden’, skrev hun på bloggen og fortsatte:

’Filmen er knækket, og jeg ramte muren forleden og fandt mig selv stortudende i min seng. Aner ikke hvor længe jeg har ligget der og grædt, men jeg mærkede efter og fandt ud af, at jeg ikke har været mig selv de sidste mange måneder’, skrev hun videre.

  Skilsmisseramte Ditte Julie Jensen var dog storsmilende til bogreception på ’Ny krop på 4 uger’. Foto: Stine Tidsvilde Danske kendte Efter skilsmissen: Sådan går det

Ambivalent
Hun fastslår dog, at smilene ikke har været falske.

Mens hun var ulykkelig over skilsmissen, glædede hun sig over at opleve succes i arbejdslivet.

’Jeg har det så ambivalent. Jeg har aldrig været lykkeligere (arbejdsmæssigt) og samtidig har jeg aldrig været mere ulykkelig. Jeg er revet midt over og har ikke været klar til at mærke efter’, skrev hun videre.

Se også: 'Bagedyst'-darling skal skilles

Hverken Ditte Julie Jensen eller Marck Topgaard har ønsket at uddybe, hvorfor parret har valgt at gå hver til sit.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere