Guide: Hvilke blogs skal du følge med i?

Hvem er værd at følge, hvis du interesserer dig for mode, mad og reality? Ekstra Bladet guider dig i blogger-junglen

Følger du og dine veninder de hotteste bloggere?
Følger du og dine veninder de hotteste bloggere?

Det kan være svært at finde den helt rigtige blog, når der er så mange. Vi har lavet en guide, så du kan finde den blog, som indeholder lige præcis det, som du leder efter indenfor mode, mad og reality!

Mode:

Marie Jedig

Marie Stella Wibe Jedig, 23 år, arbejder til dagligt på sin blog og har ved siden af et deltidsjob hos smykkeproducenten, Jane Kønig – hun har vundet priser som Modeblogprisen i 2014 og The Blogger Challenge ved Elle Style Awards 2014. Hun giver dig et dagligt indblik i de seneste trends i modeverden.

Link: mariejedig.com

Sillewho?

Bag bloggen SilleWho? står den 21-årige Sille Sørensen. Denne blog byder på, som hun selv skriver det: 'en masse selv-ironi, mode og kultur og alle som fortæller mig, at jeg er smuk'.

Link: sillewho.dk

Amalie Wessel

Denne mode- og musikglade fashionista giver dig et indblik i livet efter gymnasiet. Hun byder på velformulerede personlige tekster og fashionable billedeserier.

Link: amaliewessel.dk

Isabella Thordsen

21-årige Isabella Thordsen arbejder til dagligt som personlig stylist på den britiske mode-hjemmeside, Asos.com, og bor i mode-hovedstaden, London. På hendes blog kan du forvente tips og tricks til din London-tur, til dit næste køb og til hvilke mode-items du skal investere i.

Link: isabellathordsen.dk

Mad og søde sager:

Twin-food

Tvillingerne Laura og Christine på 25 år elsker alt lave mad – og rigtig lækker mad. Bloggens hovedtemaer er, ifølge pigerne selv, let, sund og ikke for dyr mad i en god kombination med syndige desserter og til tider lidt mere avancerede retter.

Link: twin-food.dk

Cute Carbs

Cute Carbs er lavet af Tora, som har en passion for kager og søde sager. Hun kan godt nok ikke lide hindbærsnitter og er ikke særlig vild med glasur, men denne blog er et sikkert hit, hvis du mangler en opskrift til en lækker eftermiddagskage.

Link: cutecarbs.com

Maja Vase

Maja Vase er 29 år gammel og bor i Valby. Hun har lavet bøgerne Lykken er chokolade og Lykken er is sammen med veninden og kollegaen, Anne au Chocolat. Er du på jagt efter en sød opskrift eller et smukt billede, er dette hjemmesiden!

Link: chocolat.dk

By Guldahl

28-årige Michelas passion for mad opstod, da hun arbejdede som tjener og var fascineret af, hvad kokkene kunne trylle frem. Sidenhen er hun kun blevet bedre og bedre – hun vandt senest Mastechefs blogger-dyst med kollegaen Rene i 2014.

Link: byguldahl.dk

Reality

Fie Laursen

Denne blog giver et indblik i 19-årige Fie Laursens liv – musik, mode, stjerner og fester. Hun er bedsteveninder med Miley Cyrus’ lillesøster, Noah, og deler ud af personlige oplevelser og tips og tricks på sin blog.

Link: fielaursen.dk

Irina Babenko

Vi kender Irina fra realityprogrammer som TV3’s Fristet  og senest Kanal 4’s Mig og min mor. Se hvordan Irina balancerer det at være nybagt mor og stadig skulle leve op til sit kaldenavn Irina the diva.

Link: irinathediva.dk

Melanie Slowik

Melanie er kendt fra TV3s realityprogram For Lækker til Love. Siden da har hun lavet en blog, som omhandler mode, beauty og sig selv.

Link: itsmemelanie.dk

Se også: Sarah Louise: Sådan bliver man professionel blogger