Guld-Haralds datter: Mor var ved hans side

Rudi og Harald Nielsen har stået sammen i medgang og modgang. Sådan var det også helt op til dødsfaldet

Danmarks mest populære par i 1960'erne. Her på ferie i Vendsyssel i 1965. (Polfoto)
Danmarks mest populære par i 1960'erne. Her på ferie i Vendsyssel i 1965. (Polfoto)

Det var en kombination af flere sygdomme, der til sidst endte med at tage livet af den 73-årige Harald Nielsen - også kendt som 'Guld-Harald'.

Den vellidte fodboldspiller sov stille ind i sit eget hjem klokken halv elleve tirsdag aften med sin kone, Rudi Nielsen, ved sin side. Hun holdt ham i hånden i de mange timer op til hans død.

Fodbold-legenden Harald Nielsen og hustru Rudi. (Foto: Jan Sommer) Landsholdsfodbold - 12. aug. 2015 - kl. 01:37 Sådan mindes vi Guld-Harald

Og både han, Rudi Nielsen og resten af familien var afklarede med, at han skulle gå bort.

Det fortæller Harald Nielsens datter, Heidi Madsen, til Ekstra Bladet.

- Vi vidste alle sammen, at det ville gå den vej. Derfor var han meget afklaret med det og fik også taget afsked med familie og nære venner, fortæller hun, da Ekstra Bladet fanger hende på telefon.

Heidi Madsen sidder i dag sammen med sin mor Rudi Nielsen, som i baggrunden tilføjer:

- Han var en rigtig fighter.

Harald Nielsen i den Bologna-trøje, han kom til at spille i efter OL 1960 (Foto: Camilla Stephan) Landsholdsfodbold - 12. aug. 2015 - kl. 06:56 Derfor hed han Guld-Harald

Harald Nielsen var meget syg op til sin død. Faktisk vil Heidi Madsen betegne det som, at sygdommen sugede livet ud af ham.

- Og det er jo ikke sådan, man ønsker at forlade jorden, hvor man til sidst er så syg, at man må ligge i sin seng.

Harald og Rudi Nielsen blev gift i 1963, og derfor tænker Heidi Madsen da også meget på, hvordan hendes mor skal klare pludselig at være alene.

- Det er vi selvfølgelig bekymrede for, men på den anden side har de været sammen i så mange år og smittet godt af på hinanden, siger hun og fortsætter:

- De er så stærke begge to. Både i medgang og modgang, og det har min mor også vist i den her svære tid. Hun er meget stærk.

Harald Nielsen fik i 2012 konstateret prostatakræft, men vandt kampen mod sygdommen. I maj i år blev han opereret i hjertet (Foto: Niels Hougaard) Landsholdsfodbold - 12. aug. 2015 - kl. 07:43 Danskerne sørger over Guld-Haralds død

Guld Harald og fru Rudi på den røde løber i 2014. (Foto: Mogens Flindt)
Guld Harald og fru Rudi på den røde løber i 2014. (Foto: Mogens Flindt)
 

Heidi Madsen mener, at hendes forældre er gjort af 'et helt særligt stof,' og hun er overbevist om, at hendes fars ånd fortsat vil være omkring dem.

- Jeg er sikker på, at vi vil forstå at nyde livet videre og tænke på alt det gode, han har givet os. Det mod og den lyst til livet, som han har givet os, skal jo ikke forsvinde med ham. Det ville han på ingen måder være tilfreds med.

Hun vil huske sin far som en kæmpe inspiration og ikke mindst en fantastisk far.

- Han var på alle måder et familiemenneske. Og det er jeg rigtig glad for, at han har været, for det føler jeg, at jeg kan komme videre på, siger Heidi Madsen.

Hun fortæller også, at hun har utrolig meget respekt for sin far og ikke mindst de ting, han har udrettet i sit liv.

- Både i sin aktive fodboldkarriere, men også senere for dansk fodbold og sit firma. Og andres firmaer, som han har været involveret i. Der er mange mennesker, som er ham taknemmelig, hvilket de også har givet udtryk for over for mig, og det varmer utroligt meget.

Harald Nielsen har haft en blomstrende karriere. Blandt andet som fodboldspiller, hvor han på et tidspunkt var den dyreste spiller i verden.

Harald Nielsen vendte sidste år tilbage til Bologna på 50-året for sæsonen, hvor klubben vandt mesterskabet, og Guld-Harald blev topscorer med 21 kasser. (Video: Bologna F.C.)

Efter at have sat punktum for den aktive fodboldkarriere i 1970 oprettede Harald Nielsen et firma, som importerede italienske lædervarer til Skandinavien.

Senere blev han aktiv i fodboldmiljøet og skubbede blandt andet på for at indføre professionel fodbold i Danmark, hvilket DBU indførte i 1978.

I begyndelsen af 1990'erne var Harald Nielsen involveret i skabelsen af det succesfulde danske klubhold FC København, hvor han var bestyrelsesformand i årene 1992-1997, inden han fortsatte som menigt medlem frem til 2006.

Harald Nielsen var en af dem, som Allan Simonsen så op til som ung (Foto: Rasmus Baaner) Landsholdsfodbold - 12. aug. 2015 - kl. 09:34 Allan Simonsen sørger: Så stor var Guld-Harald

1 af 2 Guld Harald og fru Rudi på den røde løber i 2014. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Danmarks mest populære par i 1960'erne. Her på ferie i Vendsyssel i 1965. (Polfoto)