Gustav afslører vildt projekt: Skal være Danmarks største

Den tidligere realitystjerne har tårnhøje ambitioner for sit fitnessbrand, som han nu udvider ved at tilknytte psykologer og fysioterapeuter

Her giver fitnessguruen sine bedste tricks til stramme baller. Video: Tariq Mikkel Khan

Gustav Salinas scorede kassen, da han var Danmarks største realitystjerne, og efter han er blevet selvstændig fitnessguru, er succesen fortsat.

Den 29-årige Salinas driver onlinevirksomheden FitnessNu, der ifølge Salinas selv kører på skinner. Derfor vælger han nu at udvide biksen til også at inkludere psykologer og fysioterapeuter udover coaches og kostvejlere i nyrenoverede erhvervslokaler i Amaliegade i det centrale København.

Det fortæller Gustav Salinas til Ekstra Bladet.

- Det bliver et sted, hvor du kommer ind og har det nederen, og når du kommer ud igen, har du det fucking fabulous, fortæller Gustav Salinas, der fortsætter.

- Generelt handler det meget om at give et tilbud til mennesker, der har spiseforstyrrelser, men det kan også være alt muligt andet. Der kommer også til at være psykologer tilknyttet, hvis man har problemer i parforholdet, livet eller hvad man nu render rundt og døjer med.

- Det lyder dyrt at ansætte psykologer, fysioterapeuter med mere?

- Tja, men tingene kører jo rundt, så længe der er mennesker, som har brug for det. Når folk siger, det er dyrt at gå til psykolog, vil jeg sige, at det er dyrere at gå rundt og have det dårligt.

- Jeg har flere eksempler på klienter, der kommer og vejer 170 kilo, de er måske lige ved at blive fyret, de har det mega dårligt, konen er måske skredet. Så går der et år, og de svømmer i tilbud på Tinder. En investering i dig selv er den bedste investering, du kan gøre. Der er aldrig nogen, der er kommet og krævet deres 50 kilo og depression tilbage, siger Gustav Salinas, der ikke kan sætte tal på præcist, hvor mange klienter han har i virksomheden.

- Der er så mange forskellige pakker, man kan købe, så det er svært at have et overblik over, siger han.

Gustav Salinas gæstede i juni Ekstra Bladet på Folkemødet sammen med 'Love Island'-vinderen Julie Melsen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Gustav Salinas gæstede i juni Ekstra Bladet på Folkemødet sammen med 'Love Island'-vinderen Julie Melsen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Vil være størst
Det nye tiltag vil både fungere som enkeltkøb og være inkluderet i pakkeløsninger, hvori onlinetræning indgår. Til oktober udvides forretningen yderligere, når FitnessNu vil tilbyde måltidskasser til klienterne, og Gustav Salinas sætter da også barren højt.

- Mit mål er at blive Danmarks største inden for personlig træning, og jeg er allerede i top-3. Jeg tror, det er vigtigt, at man har store ambitioner, selvom det ikke altid er noget, man må sige i Danmark, siger Gustav Salinas.

I dag driver Gustav Salinas fitness-firmaet FitnessNu. Foto: Ole Steen Danske kendte - 27. jun. 2019 - kl. 18:18 Lykkelig Gustav: Har fået en kæreste

Han indrømmer blankt, at virksomheden har krævet - og stadig kræver - visse ofre, og at alt ikke er rosenrødt.

- Den anden side er jo, at man arbejder måske 70 timer om ugen, tager ikke til fester og bliver nødt til at sige nej til en rød løber, selv om man vildt gerne vil det, fordi man skal svare klienter. Man er nødt til at arbejde for det, hvis man vil opnå noget. Det siger jeg også til mine klienter.

Gustav Salinas opfyldte sin drøm tidligere på året, da han betalte fem millioner kroner for en toværelses lejlighed på 109 kvadratmeter på Islands Brygge.

Gustav Salinas og Julie Melsen besøgte Ekstra Bladet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Danske kendte - 17. jun. 2019 - kl. 13:07 Tv-kendis afslører: Sådan tjente jeg 60.000 som 19-årig

Solgte center
Kort forinden købte han en lejlighed til sin mor på Frederiksberg for 2,5 millioner kroner - begge lejligheder er belånte. Derudover har han endnu en lejlighed på Frederiksberg, som han lejer ud, og altså en erhvervslejlighed i Amaliegade.

I 2018 var Gustav Salinas med til at åbne sit første fysiske fitnesscenter 'FitnessNu' i Hillerød. Blot et år senere valgte han at sælge sin andel i centret.

- Det var en kæmpe drøm, og vi fik sgu banket lortet op at køre, men jeg er også online-coach, og det er der, min passion virkelig er. Selvfølgelig har det været svært. Men da jeg fik det tilbud om at sælge, kunne jeg bare ikke modstå det, lød det i marts fra Gustav Salinas til Ekstra Bladet.

Her fortalte han også, at han tjente nok på salget til, at han kunne købe lejligheden på Islands Brygge.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere