Gustav Hansen efter dom: Færdig med fjolser

Pokerstjernen skal ikke have mere med Rasmus Nøhr at gøre, efter retten af afgjort deres million-sag

Gustav Hansen og Rasmus Nøhr drømte om at få festivalen Danmark Dejligt op at stå. Det kostede dem deres venskab. Foto: Henning Hjorth
Gustav Hansen og Rasmus Nøhr drømte om at få festivalen Danmark Dejligt op at stå. Det kostede dem deres venskab. Foto: Henning Hjorth

- Jeg havde mine bange anelser! For selvom det var dygtige jurister, der skulle afgøre sagen, så var det svært at gennemskue det hele på grund af al den mudderkastning.

Sådan siger en pokerstjernen Gustav Hansen til Ekstra Bladet, efter der torsdag formiddag faldt dom i sagen mellem ham og hans tidligere ven sangeren Rasmus Nøhr.

Østre Landsret besluttede, at Nøhr skal betale 400.000 kroner tilbage til Hansen, efter deres fælles festivalprojekt Danmark Dejligst kuldsejlede i 2016.

Pokerstjernen Gustav Hansen og sangeren Rasmus Nøhr skal torsdag i landsretten. Foto: Henning Hjort Danske kendte - 9. maj. 2019 - kl. 10:35 Fra venskab til fjendskab i retten: Ankesagen afgjort

Gustav Hansen skød knap to millioner kroner i projektet, men da festivalen gik konkurs, mente pokerstjernen, at Rasmus Nøhr havde tilgodeset sig selv.

Blandt andet undrede Gustav Hansen sig over, at Rasmus Nøhr havde overført godt en halv million kroner til sit eget selskab, Skrappe ApS, hvilket ifølge Rasmus Nøhr skulle dække ubetalte regninger.

- Jeg er sådan set positiv overfor afgørelsen, men for mig betyder principperne i denne her sag meget. Derfor er jeg glad for, at retten har givet mig medhold.

- Så kan man debattere beløbets størrelse, som er mindre, end jeg havde håbet. Men ikke desto mindre er jeg glad for, at dommerne vurderede, at det, Rasmus har gjort, ikke er ok, siger Gustav Hansen.

Gustav Hansen mener, at hans tidligere ven gennem 25 år har snydt ham for i alt 1.136.000 kroner og krævede i retten minimum 713.000 kroner tilbage.

Det beløb var byretten dog langtfra enige i, da sagen blev behandlet der sidste år. Rasmus Nøhr blev dømt til at betale 90.000 kroner tilbage, og det fik Gus Hansen til at anke sagen til landsretten.

Med Østre Landsrets afgørelse har sagen nu fået sit endelige punktum, og det er Gustav Hansen glad for.

- Jeg skal ikke bruge mere tid på det. Det er et overstået kapitel, og jeg skal videre. Vi har kendt hinanden i så mange år, og derfor føler jeg, at det var et personligt svigt.

- Men jeg skal videre nu. Og jeg skal ikke have mere med Rasmus Nøhr at gøre. Han må ligge og rode med sine egne løgne i andre sammenhænge. Jeg skal ikke have mere med det at gøre, understreger han.

Pokerstjernen Gustav Hansen og sangeren Rasmus Nøhr skal torsdag i landsretten. Foto: Henning Hjort Danske kendte - 11. apr. 2019 - kl. 09:31 Tidligere venner mødes igen i retten

Gustav Hansen fortæller, at han har talt sagen godt igennem med venner og familie, og derfor er han klar til at lægge den bag sig og se fremad.

- Jeg har tidligere været skuffet over ham, men jeg er blevet for gammel til at bruge tid på fjolser. Jeg har fået medhold i retten, og nu skal jeg videre, siger han.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra Rasmus Nøhr, men hans advokat, Noaman Azzouzi, siger, at de er tilfredse med dagens dom i Østre Landsret.

- Retten har afgjort, at Rasmus skal betale 400.000 kroner tilbage til Gustav Hansen. Det er betydeligt mindre, end han havde krævet, men mere end byretten mente. Men alt i alt er vi tilfredse, siger Noaman Azzouzi.

Ifølge Rasmus Nøhrs advokat har sangeren hele tiden tilbudt at betale hele beløbet tilbage til pokerstjernen.

- Men Rasmus havde ikke alle pengene på en gang. Derfor har han tilbudt at betale rater på 200.000 kroner om året.

- Havde Gustav Hansen taget imod det, ville han have fået 600.000 kroner tilbage på nuværende tidspunkt. Nu må han nøjes med de 400.000 kroner, som landsretten har bestemt. Så vi er tilfredse, understreger Noaman Azzouzi overfor Ekstra Bladet.

Forløb for Danmark Dejligst

2012: Rasmus Nøhr lancerer Danmark Dejligst, der skal gå på tour i Danmarks mindre byer, være gratis for alle og være støttet af lokale ildsjæle.

2015, november: Gustav Hansen bliver en del af projektet forud for 2016-sæsonen.

2016:

27. maj: Gustav Hansen overfører kroner 1.989.228 til Danmarks Dejligst.

4. juli: Kroner 185.000 overføres fra Danmark Dejligst ApS til Skrappe ApS, som Rasmus Nøhr er enekapitalejer i.

21. september: Kroner 246.773 overføres fra Danmark Dejligst ApS til Skrappe ApS.

21. september: Kroner 63.000 overføres fra Danmark Dejligst ApS til Skrappe ApS vedrørende lejemål i Rasmus Nøhrs private lejlighed, hvor virksomheden har kontor.

4. november: På vegne af Gustav Hansen retter advokatfirmaet Kielberg henvendelse til Rasmus Nøhrs advokat og kræver lånet på kroner 1.989.228 tilbagebetalt senest 11. november 2016.

17. november: Rasmus Nøhr meddeler via sin advokat, at selskabet Danmark Dejligst ApS ikke er i stand til hverken helt eller delvist at tilbagebetale det store lån.

2017:

9. januar: Gustav Hansen stævner Rasmus Nøhr personligt for kroner 896.000.

10. januar: Danmark Dejligst ApS erklærer sig selv konkurs.

2018:

20. marts: Retten afgør, at Rasmus Nøhr bliver pålagt at betale Gustav Hansen 90.000 kroner.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere