Gustav: - Jeg tjente mere end vores statsminister

Det var rent skuespil til ære for kamera og seere, da Gustav Salinas fremstod som en anelse uoplyst ung mand i de mange tv-programmer, som han har medvirket i igennem tiderne

Hør hvorfor Gustav grinte hele vejen til banken.

Det var en ung Gustav Salinas, der omkring 2006 brød igennem realitymuren og ved nærmest et trylleslag blev kendt i de danske tv-stuer. Gustav Salinas var ikke bleg for at sige sin mening og for at være overdrevet.

Nu fortæller han i ugens udgave af ’Dahl på Hack’, som kan ses her, at det man så dengang, faktisk var en forretningsstrategi fra Gustav Salinas side.

- Dengang i 2006 til 2008, hvor det hele blomstrede, der kunne jeg se en kæmpe forretning i reality. Jeg så, hvad de andre gjorde, og så tænkte jeg, ’det kræver ikke det helt store. Det kræver ikke så meget at provokere folk, og hvis jeg skal provokere på en sjov måde, og jeg kan leve af det, så skal jeg gøre det’, fortæller Gustav Salinas til Søren Dahl.

Café Hack på Ekstra Bladet

Café Hack præsenteres i samarbejde med Ekstra Bladet som en del af Ekstra Bladet+.

Den interviewede i denne artikel er citeret for sine svar ud fra samtalen i selve programmet med vært Søren Dahl.

Artiklen er med udgangspunkt i samtalen skrevet af en journalist fra Ekstra Bladet.

Interviewet kan i sin helhed høres i Ekstra Bladet+.

Gustav, som han bare hed i medierne dengang, var dygtig til at være en karakter i de mange programmer, som han medvirkede i. Det eminente skuespil gjorde også, at han endte med at tjene ret gode penge på at være ham Gustav fra tv.

- Nu er det ikke for at lyde højrøvet eller noget, men i en alder af 21 tjente jeg mere end vores statsminister på at spille dum. Jeg kan huske, at jeg grinte hele vejen til banken, fortæller Gustav Salinas til Søren Dahl, når han i denne uge medvirker i radioprogrammet ’Dahl på Hack’.

Til sidst blev Gustav Salinas træt af at være reality-Gustav, hvilket fik ham til at opsige den lukrative kontrakt, som han havde skrevet med TV3.

Se hele interviewet med Gustav Salinas i ’Dahl på Hack’ ved at klikke på linket nedenfor.

Hack Dahl på Hack: Derfor ændrede Gustav karrieren

FÅ ADGANG TIL ALLE DAHL PÅ HACK-UDSENDELSER HER

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere