Gustav måske udsat for nyt hærværk

Den nye bil havde søm i dækket

Gustav vil ikke udelukke, at han endnu engang er blevet udsat for hærværk. (Arkivfoto: Anthon Unger).
Gustav vil ikke udelukke, at han endnu engang er blevet udsat for hærværk. (Arkivfoto: Anthon Unger).

Otte gange har realitystjernen Gustav været udsat for hærværk på sine biler.

Så da han forleden kom ned og fandt et stort søm i det ene dæk, var han overbevist om, at der igen havde været nogen på spil, som ikke under ham sin succes.

- Det kan selvfølgelig være mig, der er paranoid og ser spøgelser og jeg har virkelig ikke lyst til at tro, at nogen har ødelagt dækket med vilje. Men min Audi blev udsat for hærværk tre gange og min BMW fem gange, siger Gustav til Ekstra Bladet.

På Instagram skrev han, at han var overbevist om, at nogen havde stukket et søm ind i dækket.

Se også: Gustavs bil ridset tre gange på to uger

- Og der er da meget, der tyder på, at de går efter mine biler. Selvfølgelig kan jeg være kommet til at køre over et søm selv, men det virker bare utænkeligt, siger Gustav.

Han har tidligere oplevet, at folk smed smøger ind i hans åbne BMW, når han kom kørende.

Til sidst blev hærværket for meget, så han besluttede sig for at skifte til en mere anonym bil.

I alt 30.000 kroner har han alene i år brugt på at få udbedret skader efter hærværk.