Gustav skal under kniven igen: Bruger 60.000 på det 'perfekte'

Tv-personligheden, forfatteren og iværksætteren Gustav Salinas skal have foretaget en hårtransplantation

Gustav Salinas svinger sommeren i møde med nye lokker.

Selv om den 26-årige fitnessforfatter, tv-personlighed og iværksætter umiddelbart har en prægtig hårpragt, skal han alligevel have foretaget en hårtransplantation på fredag.

Det afslørede han til stor overraskelse på den røde løber til premieren på MTV-programmet 'Ridiculousness' onsdag aften.

- Jeg skal have sat hår på for første gang i mit liv - så kan jeg også ligne en på 18 år igen, griner han.

- Jeg ved godt, det lyder tarveligt, men jeg kigger på mange på min egen alder, og så tænker jeg, at jeg ikke skal se sådan der ud - det må jeg ikke.

Ifølge Salinas er hårgrænsen begyndt at kravle lidt op i siderne, og det skal den forestående hårtransplantation altså stoppe.

- Jeg er meget nervøs, men nu har jeg bestilt tid, og nu gør jeg det bare. Nu har jeg sparet pengene op. Det er vildt dyrt at få lavet - 60.000 kroner, sagde den populære stjerne og tilføjede:

- Men som jeg altid siger: Der findes ikke det perfekte, men du kan købe det perfekte.

Store summer
Det er langt fra første gang, at Gustav Salinas får lidt ekstra hjælp til at forskønne sit udseende. Han har været en hyppig bruger af botox og restylane.

- Da jeg var 18 år, måtte jeg første gang få botox. Det var i panden. Jeg synes selv, jeg havde tre store rynker, og de irriterede mig, har han tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Og selvom de 60.000 kroner for nye og bedre lokker er en stor udgift, så er realitystjernen vant til at bruge store summer på sit udseende.

- Jeg har cirka for 200.000 kroner i mit ansigt eller mere til, fortalte Gustav til Ekstra Bladet.

Udgifter, der dækker over botox i panden, omkring øjnene og under hans læbe. Udover det har han også fået lavet filler i kindbenene og læberne.

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen