Gustavs barndomsven blev tævet ihjel

Realitystjernen gik i klasse med Cem, der blev dræbt foran sine forældres hjem

Gustav var barndomsven med den dræbte Cem Aydin. (Arkivfoto: Anthon Unger).
Gustav var barndomsven med den dræbte Cem Aydin. (Arkivfoto: Anthon Unger).

Mens Cem Aydins familie nu forsøger at finde hans mordere ved hjælp af en dusør på en halv million kroner, er realitystjernen Gustav i sorg på familiens vegne over det meningsløse drab.

Cem Aydin var nemlig en af Gustavs bedste barndomsvenner.

- Vi gik i klasse sammen i 4., 5. og 6. klasse og vi var rigtig nære venner dengang, indtil jeg flyttede skole, siger Gustav til Ekstra Bladet.

Den dræbte Cem Aydin, der blev tævet ihjel. (Arkivfoto: Anthon Unger).
Den dræbte Cem Aydin, der blev tævet ihjel. (Arkivfoto: Anthon Unger).
 

Han fik et chok, da han hørte, at hans barndomsven var blevet tævet ihjel foran sine forældres hjem den 19. januar 2012.

I 2012 blev Cem Aydin tævet ihjel af otte til ti gerningsmænd ikke langt fra hjemmet på Nordre Fasanvej. (Foto: Privat) 112 - 18. sep. 2015 - kl. 09:23 Rekordstor dusør ved drabssag: Politiet har fået flere henvendelser

- Det er virkelig mærkeligt, at man ikke har fundet de skyldige. Jeg har virkelig medfølelse med hans familie, som er en virkelig god familie, som jeg kom meget hos, da Cem og jeg hang ud sammen, siger Gustav i dag.

I bogen ’Gustav - Mit sande jeg’ kommer han også ind på venskabet med Cem Aydin. I bogen kaldte han ham for Jimmy.

Se også: Gustav måske udsat for nyt hærværk

’Jimmy var en rod, men vi havde det sjovt sammen og han var min bedste ven. Men alt har sin tid, og da jeg efter sommerferien skulle starte på en ny skole, fordi vi flyttede i lejlighed, gled vi helt fra hinanden. Vi valgte også senere forskellige veje. Jeg ved ikke helt, hvordan det endte så galt for ham, men for et års tid siden så jeg pludselig hans billede i avisen. Han var blevet tævet ihjel foran sit hjem på Frederiksberg. Det ramte mig meget hårdt. Det var så uretfærdigt’, skriver Gustav.

I dag er han mest af alt chokeret over ét faktum:

- Det er et chok, at ingen vil fortælle, hvad der skete med ham. Nogen må jo vide, hvem der har gjort det, men ingen taler, siger Gustav til Ekstra Bladet.

Se også: Gustav dropper sin bedste ven: - Jeg føler mig misbrugt

Han føler med Cems familie.

- Jeg blev meget ked af det, da jeg hørte, han var død og jeg har meget ondt af hans pårørende. Jeg er i sorg på deres vegne, siger Gustav.

Han besluttede sig i sin tid for, at han ikke ville gå med til Cems begravelse.

- Jeg vidste ikke, hvordan en muslimsk familie ville have det med, at der kom en homoseksuel familie til begravelsen og jeg ville ikke tillade mig at spørge dem, om det var i orden. Derfor blev jeg væk, siger Gustav.

Først i 9. klasse gik det op for Gustav, at han var homoseksuel og derfor kendte Cems familie ikke til hans seksuelle orientering, dengang Gustav hang ud med Cem Aydin.