Hårde beskyldninger: Har han stjålet sin personlighed?

Har Mark Bøgelund stjålet sin identitet fra en kendt realitystjerne? Det mener flere på de sociale medier

Se Marks svar i videoen, hvor han også afslører, at selv en tilrettelægger undrede sig. Redigering: Henrik Houlberg

'Hvad sker der for Mark Bøgelunds imitation af Philip May? Det er jo helt sindssygt'.

Sådan lyder det i en besked på det anonyme sociale medie Jodel, ligesom flere andre på sociale medier har skrevet det. Philip May blev en realitydarling herhjemme gennem 'Paradise Hotel', hvor hans livlige arme og enorme energiniveau smittede ud gennem skærmen og ind til danskerne i stuen. Det virkede, og da Lenny Pihl deltog i 'Paradise Hotel' for anden gang, mindede hans væremåde pludselig utroligt meget om Philips - og han vandt programmet.

I år er Mark Bøgelund tilbage i 'Ex on the Beach', og sammenligningen med Philip May rammer ham ikke som et lyn fra en klar himmel.

- Den har jeg fået rigtig, rigtig meget af. Jeg har slet ikke tænkt over det i den situation. Det er ikke noget, jeg gør, fordi jeg vil være Philip. Overhovedet ikke, lyder det fra Mark Bøgelund i videoen over artiklen.

Pernille Nygaard er ikke meget for at fortælle detaljer om sin nye kæreste. Foto: Privat Danske kendte - 24. sep. 2019 - kl. 17:33 Aflyste bryllup: Nu afslører hun ny kæreste

Hvad fanden foregår der
Det er dog ikke kun på de sociale medier, at det slående sammenfald er plinget ind på lystavlen. Philip May har også undret sig, og han havde derfor sendt en lille video til Ekstra Bladet, som kunne vises til Mark Bøgelund. Her lyder det:

- Hej Mark, hvad fanden er det, der foregår min dreng? Nu har jeg jo kendt dig i et par år i denne her realityverden og også haft mange samtaler med dig, så jeg er lidt i chok over, hvad det er, der sker i 'Ex on the Beach' for tiden. Hvad er det, der sker med de arme, hvad er det, der sker med din væremåde? Jeg synes, jeg har set det før. Ja, nu skal jeg vise dig, hvor jeg har set det. Når jeg kigger mig selv i spejlet. Det er sgu da min ting, udbryder han med et grin og fortsætter:

- Du skal være lidt bedre til det, Mark. Du skal ikke kaste dem (armene, red.) hele tiden. Det skal komme fra hjertet af, men jeg ved godt, at du bare vil gøre dit bedste og få det bedste ud af dig selv. Men en anden gang, så lad os mødes, og så skal jeg nok lære dig, hvordan du gør det rigtigt.

Se videoen og Marks svar over artiklen hvor han også afslører, at selv en tilrettelægger undrede sig.

'Ex on the Beach' kan ses søndag til tirsdag på Kanal 4 og på streamingtjenesten dplay.

Skærm

Mest læste i flash!