Hårdt prøvet TV2-dommer: Det lader til, at jeg slipper for operation

- Jeg må bare holde ud og slappe af i det. Tage tingene som de kommer, siger Cecilie Lassen, der fik smertefulde skavanker under sin graviditet

Cecilie Lassen tog en for holdet, da hun var gravid, mener hun. Foto: Jonas Olufson
Cecilie Lassen tog en for holdet, da hun var gravid, mener hun. Foto: Jonas Olufson

I september måned blev Cecilie Lassen mor til Alvin efter en usædvanlig hård graviditet. 'Danmark har talent'-dommeren døjede både med bækkenløsning, karpaltunnelsyndrom og De Quervains Syndrom, der betød at den tidligere balletdanser ikke kunne bruge sine hænder eller ben.

- Det har været meget voldsomt. Jeg blev ramt af alle de graviditetsskavanker, man kan. Så jeg tog vist en for holdet der. Der må være kvinder derude, der har haft verdens nemmeste graviditeter. Så selv tak, siger Cecilie Lassen med et smil, der bekræfter, at hun ikke bare ser godt ud. Hun har det også bedre.

- Det går fremad med det hele, men der er stadig nogle gener. Men jeg har det meget bedre, og det håber jeg også kan ses, siger hun til Ekstra Bladet, og fortæller, at hun trods den fysiske fremgang stadig har ondt.

Se også: Dansk skuespiller taler ud: Kunne ikke bruge sine hænder eller ben

- Der er lidt tilbage af håndsmerterne og der er også stadig lidt tilbage af bækkenløsningen. Begge dele er hormonelt betinget, så der er ikke andet at gøre end at vente. Så forhåbentligt bliver det bedre, når jeg stopper med at amme, og min krop kommer helt tilbage til sig selv. Det satser jeg stærkt på, siger TV2-dommeren.

- Men kan kan ikke spå om hormoner. De er en vild ting, og det er helt individuelt, hvordan kvinder reagerer, siger hun.

Derfor kan lægerne ikke gætte på, hvornår den tidligere balletdanser er helt fit for fight igen.

- De kan kun gisne, men det lader til, at jeg slipper for operation i hænderne. Det er dejligt. Jeg må bare holde ud og slappe af i det. Tage tingene som de kommer. Men sådan er det vist bare at være mor, sådan generelt, siger Cecilie Lassen.

Se også: TV2-dommer i vildt vægttab

Om den hårde graviditet og alt det den har gjort ved 'Danmark har talent'-dommeren har afskrækket hende fra at få flere børn, kan hun ikke svare på.

- Det kan jeg slet ikke tage stilling til lige nu. Jeg ammer stadig tre gange hver nat og ved dårligt nok, hvad jeg selv hedder. Så om jeg skal have en to'er aner jeg ikke. Lige nu har vi nok i en, siger hun om sønnen, som hun har med sangeren Silas Bjerregaard.

Cecilie Lassens barsel er slut, men hun er ikke tilbage på arbejde. Faktisk ved hun ikke rigtigt, hvad fremtiden skal bringe rent jobmæssigt.

- Mere tv, måske?

- Jeg aner det faktisk ikke, siger hun.

Cecilie Lassen danner par med Silas Bjerregaard. Foto: Mogens Flindt
Cecilie Lassen danner par med Silas Bjerregaard. Foto: Mogens Flindt

Skærm

Mest læste i flash!