Hårdt ramt af corona: Har aldrig haft det så dårligt før

Realitystjernen Teitur Skoubo havde aldrig troet, at coronavirus ramte så hårdt, som den ramte ham

Teitur Skoubo er testet positiv for coronavirus. Foto: Janus Nielsen
Teitur Skoubo er testet positiv for coronavirus. Foto: Janus Nielsen

'Paradise Hotel'-vinderen Teitur Skoubo troede, at corona kun var noget, der ramte ældre mennesker hårdt, men han er i den grad blevet klogere i den seneste uge, hvor han har været tvunget i knæ grundet sygdom.

I dag kom dommen: Han er smittet med coronavirus.

- Jeg havde det dårligt i tre dage, hvor jeg bare lå i sengen. Om onsdagen fik jeg det lidt bedre, men så fik jeg det sindssygt dårligt. Jeg fik høj feber og lå bare i sengen, den var helt gal. Hovedpine og koldsved. Det var, så jeg tænkte: 'Nu takker jeg af, jeg kan ikke mere', siger han til Ekstra Bladet over en coronasikker telefonforbindelse.

Han lod sig teste torsdag, efter hans søster, som han bor sammen med, fik en positiv test.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke tænkte på corona noget før, men jeg troede nok ikke, at man blev så syg af det, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg troede kun, det var gamle mennesker, der blev syge af det, men jeg har aldrig haft det så dårligt før i mit liv, siger Teitur Skoubo.

Danske kendte Færdig: Trækker stikket

Afviser 'Vild med dans'-smitte
Han var sidste fredag til stede i studiet, da der blev filmet 'Vild med dans', og han ved ikke, hvornår han selv blev smittet. Han tror dog, at det må være sket lørdag, da den var helt gal med helbredet søndag. Hans gode kammerat og sambo, Jonass Jannec, er kærester med 'Vild med dans'-profilen Asta Björk, som de sammen heppede på sidste fredag, men Teitur tvivler på, at han har været smittet, da han gæstede studiet.

Han understreger samtidig, at han ikke kan have smittet hverken Jonass eller Asta efterfølgende af en helt simpel årsag.

- Jonass er hos hende hele tiden. Det er sådan, at vi overvejer at leje hans værelse ud, hvis du mangler noget. Ellers bliver det AirBnB. Han er her sgu ikke så meget. Jeg ved dårligt, hvordan han ser ud mere, siger Teitur Skoubo med et stille grin.

Teitur Skoubo er for tiden aktuel i tv-programmet 'Singletown'. Foto: Janus Nielsen
Teitur Skoubo er for tiden aktuel i tv-programmet 'Singletown'. Foto: Janus Nielsen

- Så du tror ikke, der umiddelbart er fare for, at du kan have smittet hende?

- Nej, det tror jeg ikke. De har i hvert fald ikke været her i lejligheden, imens jeg har været syg, og jeg har været her hele ugen, siger han.

Melina og Lenny gæstede Ekstra Bladet. Se interviewet i artiklen. Kendte Raser: Skandaløst, klamt, amatøragtigt

Teitur Skoubo understreger, at det har givet ham en nyfunden respekt for corona, efter han har mærket dens hammer på egen krop.

- Det må man sige, man skal passe på, for det er sgu slemt. Jeg har i hvert fald haft det fucking dårligt. Jeg har ligget her i sengen, og i to dage spiste jeg næsten ikke noget, fordi jeg havde det så dårligt. Jeg drak lidt vand, det var det, ellers lå jeg bare på værelset.

- Jeg tror, jeg har haft super-corona. Jeg plejer i hvert fald ikke at pive så meget. Nu skal jeg kontakte coronalinjen og høre, hvad jeg skal gøre herfra, siger han.