Hanne Holm er død

Kvinden, der lærte danskerne at spise thaimad, er død. Hun blev 68 år

Hanne Holm lærte danskerne at lave mad med grøn karry og jasminris. Foto: Finn Frandsen
Hanne Holm lærte danskerne at lave mad med grøn karry og jasminris. Foto: Finn Frandsen

Af det seneste opslag på hjemmesiden hanneholm.dk fra 9. april i år, fremgik det, at Hanne Holm havde problemer med helbredet:

'Af helbredsmæssige årsager kan Hanne Holm ikke undervise længere pr april 2019'.

I dag skriver Politiken, at hun er død. Yderligere omstændigheder i forhold til sygdomsforløbet og dødsfaldet fremgår ikke.

Hanne Holm introducerede den brede danske befolkning for den thaimad, der i dag indgår i madplanerne i de fleste danske familier.

Det var specielt med den storsælgende kogebog 'Mit thaikøkken', hun slog sit navn fast.

Bogen udkom i 1996 og storhittede i en tid, hvor mange danskere var begyndt at benytte Thailand som eksotisk charter-rejsemål, men ikke havde mod eller evner til at kaste sig ud i at tilberede thaimad i de hjemlige samtalekøkkener.

Bogen er indtil videre udkommet i ni oplag.

Hendes seneste kogebog med titlen 'Mine mange køkkener' udkom i 2016. Den var ifølge Politiken tænkt som en jubilæumsbog, men endte med at blive hendes sidste.

Hanne Holm underviste i thailandsk madlavning både på aftenskoler, på højskoler og i erhvervslivet. Foto: Finn Frandsen
Hanne Holm underviste i thailandsk madlavning både på aftenskoler, på højskoler og i erhvervslivet. Foto: Finn Frandsen
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere