Hans Pilgaard om sin første kæreste: Hun startede det hele

Den populære tv-vært har brugt to år på at opspore sin gamle folkeskoleklasse

Hans Pilgaard vender tilbage til skærm med et program om sine gamle skolekammerater fra 9. A. Foto: Peter Dalby/TV2
Hans Pilgaard vender tilbage til skærm med et program om sine gamle skolekammerater fra 9. A. Foto: Peter Dalby/TV2

Berigende. Og barskt.

Sådan har det været for tv-værten Hans Pilgaard, 57, at opsøge sine gamle folkeskolekammerater fra 9.A på Blovstrød Skole, fire årtier efter de skiltes.

Hans Pilgaard (i den hvide ring) satte sig for at finde ud af, hvordan det er gået alle klassekammeraterne på dette billede. Pigen, der henkastet slænger sig over de andre, er Pilgaards allerførste kæreste. Foto: TV2
Hans Pilgaard (i den hvide ring) satte sig for at finde ud af, hvordan det er gået alle klassekammeraterne på dette billede. Pigen, der henkastet slænger sig over de andre, er Pilgaards allerførste kæreste. Foto: TV2

Resultatet er blevet serien ’Tilbage til 9. A’, der har premiere på TV2 11. august.

Programmet har han lavet i sin fritid sammen med sin ven og fotograf Rune Nygaard.

Et par enkelte af de gamle klassekammerater – Bettina, Lars og Bo – har han gennem årene skrevet med på sociale medier.

Og det var netop en besked fra Bettina, som i øvrigt var hans første kæreste, om, at en klassekammerat havde fået en blodprop og i øvrigt havde haft et lidt hårdt liv, der satte en tankerække i gang og gav ham idéen til uanmeldt at opsøge sine 22 gamle klassekammerater.

Vild og charmerende

Det var i 7. klasse, at Hans Pilgaard kastede sin kærlighed på sin klassekammerat Bettina – hans første virkelige forelskelse.

– Som jeg husker det, var vi kærester i et års tid. Så slog hun op, siger Hans Pilgaard og fortsætter:

– Hun var virkelig en skøn og vild pige.

– Hvad er det, der har gjort hans liv hårdt, tænkte jeg?

– Vi er vokset op under stort set ens vilkår i Blovstrød ... Og så gik jeg i gang. Jeg opsøgte de nemmeste først, Bettina, Lars og Bo. Men det lykkedes at finde historierne om alle mine klassekammerater.

Con amore-projekt
– Under de mange besøg og samtaler fandt jeg ud af, hvordan tilfældigheder og udefrakommende ting kan ændre alt med et knivshug. Jeg fandt også svaret på Jespers skæbne, siger Hans Pilgaard, der startede arbejdet med serien i oktober 2017 og afsluttede det ret præcist to år senere.

– Det har været et rent con amora-projekt. TV2 anede ikke noget om det, før vi præsenterede det.

– ’Hold kæft, hvor er det vildt, hvordan folk lukker op’, sagde Rune midt i arbejdet.

Gråd og latter
- Undervejs har vi da også både grinet og grædt, men vi har ikke sminket på noget. Livet byder på både gråd og latter. Sådan er det. Men vær ikke bange for det. Forsøg at gribe dit eget liv. Det er nu og her, og det skal leves, siger han

Disse fyre har Hans Pilgaard delt mange frikvarterer med som dreng. Foto: TV2
Disse fyre har Hans Pilgaard delt mange frikvarterer med som dreng. Foto: TV2
 

– Hvordan mindes du selv din skoletid?

– Jeg var ikke en af de seje, men mine år i folkeskolen var gode, trygge og sjove. Jeg husker det, som om jeg havde nemt ved alt. Men så kom jeg i gymnasiet og følte, at jeg havde svært ved det hele ...