Har du råd? Windeløvs vanvittige sommerhus til salg igen 

Vibeke Windeløw har atter sat sit sommerhus til salg

Her ses Windeløws luksuriøse sommerhus. Foto: Esoft /Danbolig Tisvildeje
Her ses Windeløws luksuriøse sommerhus. Foto: Esoft /Danbolig Tisvildeje

Ventetiden, mæglermøderne og et hjem, der konsekvent skal stå knivskarpt for at imponere potentielle købere.

Det kan være en opslidende affære at have en bolig til salg - derfor kan en lille pause og en efterfølgende frisk start være en god taktik.

Det er muligvis det, der er sket for tidligere filmproducent Vibeke Windeløws nordsjællandske liebhaversommerhus, der netop er kommet til salg igen efter at have været af markedet i en måneds tid.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Med tilbagevendelsen til markedet følger en ny pris på den stråtækte feriebolig: Du skal ikke længere give 15 eller 13 millioner kroner, som huset var udbudt til sidste år.

Nu skal der nemlig 'bare' findes 12,8 millioner kroner frem, hvis det er dig, der skal overtage det historiske sommerhus fra 1906.

Udover 237 kvadratmeter bolig og en 8.000 kvadratmeter stor grund ned til vandet i Rågeleje får mulige køberen af Windeløvs sommerhus - ifølge salgsmaterialet fra mæglerkæden Danbolig Tisvildeleje - både et lysthus, udekøkken og badehus med i prisen.

Vibeke windeløw har været med til at producere en lang række film. Heribland 'Dancer in the Dark'. Foto: Kristian Linnemann
Vibeke windeløw har været med til at producere en lang række film. Heribland 'Dancer in the Dark'. Foto: Kristian Linnemann
 

Se også: Kræftsyge Anne Bech alene: Manden er flyttet

Fjerde dyrest
Selvom udbudsprisen har fået et par hak ned, er Windeløvs sommerhus ifølge Boliga.dk stadig et af det dyreste til salg i postnummeret.

I dette øjeblik er der tre andre feriehuse, der er udbudt til højere beløb - deriblandt det et 115 kvadratmeter stort sommerhus fra 1916 ved stranden i Vejby, der er udbudt til salg for 13,8 millioner kroner.

For 50.000 kroner mindre er endnu et sommerhus fra starten 1900-tallet til salg ved Vejby Strand. Det indeholder 169 kvadratmeter bolig og ligger i første række til vandet.

På samme kyststrækning ligger et nyligt renoveret 80’er sommerhus på 191 kvadratmeter, hvis udbudspris på 13 millioner kroner gør det til den tredjedyreste feriebolig i området.

Vibeke Windeløv har gennem sin lange karriere blandt andet produceret film for Zentropa. Deriblandt flere Lars Von Trier-film; som 'Dancer in the Dark' og 'Dogville'. Windeløw gik på pension i 2018 efter at have været direktør for Betty Nansen Teatret.

Se også: Nedtur efter DR-program: - Det er frustrerende

Se Vibeke Windeløvs liebhaversommerhus her.