Har mistet deres far

Skuespiller-brødrene Lars og Mads Mikkelsens far er død

Mads og Lars Mikkelsen har mistet deres far. Foto: Lars Møller
Mads og Lars Mikkelsen har mistet deres far. Foto: Lars Møller

Lars og Mads Mikkelsen har mistet deres far. Det bekræfter Lars Mikkelsen overfor Ekstra Bladet.

- Ja, det er rigtigt. Men jeg har ingen kommentarer. Det holder vi privat, siger han venligt.

De to succesfulde skuespiller-brødres far hed Henning Mikkelsen og arbejdede som bankfuldmægtig, fortalte Mads Mikkelsen til Euroman i 2016 i forbindelse med et interview om sin barndom.

Selvom bankverdenen og den branche, som Lars og Mads Mikkelsen begge har valgt, ligger langt fra hinanden, så fremgår det af interviewet, at det var deres far, der tidligt introducerede dem for teater i form af hjemmelavet dukketeater.

'De to brødre elskede, når der blev læst højt af ’Tusind og én nats eventyr’, eller når de fik lov at lytte til radioens hørespil, som forældrene optog på bånd, så de kunne høre dem igen og igen, eller når de sammen med deres far legede dukketeater. Teatret var hjemmelavet og bestod af et tæppe, der hang mellem to dørkarme', skrev Euroman.

Succes
Lige som sine sønner gjorde Henning Mikkelsen det godt på sit job. Han blev tillidsmand i Danske Bank, og hans succes betød, at familien kunne flytte fra en lejlighed i en baggård på Nørrebro til en herskabslejlighed.

54-årige Lars Mikkelsen, der er gift med skuespilleren Anette Støvelbæk, har stor succes både i Danmark og internationalt. Herhjemme har han blandt andet kunnet ses søndag efter søndag i DR-serien 'Herrens veje', i 'Forbrydelsen' og i en lang række film.

Internationalt har Lars Mikkelsen fået sit gennembrud i Netflix-serien 'House of Cards', hvor han spillede den russiske præsident Viktor Petrov.

Mads Mikkelsen er en af de danske skuespillere, der har mest succes på den internationale scene. Blandt andet har han spillet med i James Bond-filmen 'Casino Royale' og den amerikanske thriller-serie 'Hannibal'. Herhjemme kender vi han fra 'Rejseholdet', 'Adams æbler', 'Efter brylluppet', 'Mænd og høns' og en lang rækker andre roller.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere