Har taget afgørende beslutning: Det skal hun nu

Sara Lygum har mange bud på, hvad hun vil kaste sig over i fremtiden

Sara Lygum er klar til at kaste sig over nye projekter. Foto: Bo Christensen
Sara Lygum er klar til at kaste sig over nye projekter. Foto: Bo Christensen

I november måned sidste år fortalte tv-værten Sara Lygum, der især er kendt fra 'Beliggenhed, beliggenhed beliggenhed' på TV2, at hun havde truffet en stor beslutning.

Ved årsskiftet sagde hun sit job som ejendomsmægler i Danbolig op for at få mere fritid med sine børn.

'Mine børn vokser sig alt for hurtigt store, og jeg har brugt en meget stor del af deres liv på at arbejde. Jeg skal stadig arbejde, men jeg skal i særdeleshed have tid med min familie. Det er nu, jeg har chancen for at spille femhundrede, bage kage eller bare hygge med dem, når de kommer hjem fra skole - om ti år er det for sent', skrev hun i den forbindelse på Facebook.

Her cirka to måneder efter er tv-værten ovenud lykkelig for sin beslutning.

- Det er gået rigtig godt. Det var selvfølgelig meget vemodigt og rørende at sige farvel til mine kolleger. Men jeg kan mærke helt ind i hjertet, at det er det rigtige. Jeg glæder mig til at se, hvilke døre der åbner sig. Der er jo en kæmpe frihed i det.

Samtidig er Sara Lygum begyndt at se sig om efter nye, spændende projekter.

Se også: Kendt tv-vært stopper på boligprogram: Se hans afløser

- Jeg skal først og fremmest optage mere 'Beliggenhed' i det nye år, og kommer der andet tv, kunne det også være spændende, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg har ikke noget bestemt på tegnebrættet, men jeg vil gerne skrive noget om det, jeg har lært igennem årene og måske holde noget foredrag på et tidspunkt.

Sara Lygum er vært på 'Belligenhed, belligenhed, beliggenhed' sammen med Christian Borregaard. Foto: Bo Christensen/TV2
Sara Lygum er vært på 'Belligenhed, belligenhed, beliggenhed' sammen med Christian Borregaard. Foto: Bo Christensen/TV2

Mere tid med børnene
Selvom Sara Lygum endnu ikke har bestemte projekter på programmet, nyder hun at have mere tid til sine børn.

- Det er så dejligt at have mere tid til mine børn, og at de bare kan tage direkte hjem, når de har fri. Der er noget hyggeligt ved det, og der er meget mere tid til nærvær, og det er mine børn meget glade for. Jeg har også fået mere tid til min kæreste, siger hun og fortæller, at de to ikke bor sammen, men at de bor mindre end en kilometer fra hinanden og derfor får masser af tid til at ses.

- Derudover kan jeg bruge tiden på at være rolig. Jeg løber meget og går til yoga. Det er jo på en eller anden måde som om, at jeg har fået livet foræret igen, og det er simpelthen så skønt, siger hun med et smil.

Se også: Dansk tv-vært åbner op: - En vildt svær beslutning

Ifølge Sara Lygum tog hun ikke beslutningen om at stoppe på sit job, fordi hun var stresset, men for at få mere tid til det, der er vigtigt for hende.

- Vi er mange mennesker, der kører hamsterjul. Man tænker, at det er umuligt at stå af det hjul, men det kan man godt. Man skal huske, at livet er nu, siger hun og fortsætter:

- Jeg har været så heldig, at jeg ikke har været stresset. Min tid er bare gået stærkt. Jeg har haft meget at se til, men det har ikke haft negative følger for mig. For mig var det bare tid til at sadle om og prioritere det, der er vigtigt for mig, og det har vist sig at være den helt rigtige beslutning.

Sara Lygum med sin søn, Oskar, på den røde løber til 'De største øjeblikke'. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Sara Lygum med sin søn, Oskar, på den røde løber til 'De største øjeblikke'. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Den nye sæson af 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed' har premiere onsdag aften klokken 20 på TV2 og TV2 Play.

Mest læste i flash!