Haugaard i underskud: Derfor gik det galt

Jacob Haugaard levede over evne i 2018 og har således et underskud efter for høje lønudgifter

Jacob Haugaard. Foto: Ernst van Norde
Jacob Haugaard. Foto: Ernst van Norde

Da indtægter og udgifter blev gjort op ved årets udgang, måtte Jacob Haugaard desværre sande, at 2018 endte med et kedeligt underskud.

Det fremgår af den 67-årige entertainers firma, der netop har offentliggjort 2018-regnskab.

Jacob Haugaard er blevet millionær på sangen 'Haveje'. Foto: Henrik Schütt Kendte Haugaard: Sådan gjorde Kim Larsen mig til millionær

På bundlinjen står der minus 424.000 kroner før skat. Underskuddet skyldes, at særligt lønudgifterne oversteg selskabets indtægter.

Dårlig indtjening
Jacob Haugaards selskab havde en såkaldt bruttofortjeneste - omsætning fratrukket en række udgifter - på 861.000, mens hans lønudgifter talte 1,1 million.

Bruttofortjenesten er dermed faldet med 45 procent sammenlignet med 2017, hvor den udgjorde 1,5 million kroner.

Den afdøde mops Bodil betød noget helt særligt for Jacob Haugaard, her med sin kone Ilse i 2013. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 24. apr. 2016 - kl. 15:28 Jacob Haugaards hund kørt ihjel

Samtidig er lønudgifterne til selskabets to ansatte, som Haugaard tidligere har udtalt er ham selv og fruen Ilse Wilmot, identiske med 2017.

Fruen styrer
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Jacob Haugaard.

Han har tidligere dog fortalt, at han overlader al økonomistyring til sin hustru.

- Jeg kan ikke tåle det. Det er en del af min alkoholisme, jeg kan ikke tåle omgang med penge.

Se også: Dansk komiker scorer stor lønforhøjelse

- Jeg ser spøgelser ved højlys dag, så det skal jeg ikke have noget med at gøre.

- Jeg kan ikke håndtere det, så derfor har jeg spurgt min kone, om hun vil tage sig af det, sagde han.

Æder formue
Selvom Jacob Haugaards firma lider underskud i det nye regnskab, er selskabet ikke truet.

De akkumulerede overskud har gennem årene sikret firmaet en bund, som entertaineren hvile sig på i dårlige år som 2018.

Se også: Haugaard sætter sommerhus til salg med millionrabat

Jacob Haugaards virksomheds egenkapital er efter underskuddet 282.000 kroner.

Trods en alder, der allerede har givet Jacob Haugaard retten til folkepension, trækker han stadig i arbejdstøjet.

Senest udgav han sin første bog, ’Tim & Tom’, der dog fik en hård medfart.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere