Heick: Jesper kan snart gå

Dronningens køkkenchef kæmper sig fremad, og sønnerne drømmer om, at han snart kommer hjem

Se Jesper Volmer genoptræne

Man mister ikke nødvendigvis al førlighed, fordi man er så uheldig at brække nakken. Det er Annette Heick's mand, Jesper Vollmer et klart eksempel på. Han kom til skade i Thailand i slutningen af januar, og allerede nu er han ude at gå

Der er stort sammenhold i familien Heick, og Jesper Vollmer bliver passet på efter alle forskrifterne. Foto: Privat
Der er stort sammenhold i familien Heick, og Jesper Vollmer bliver passet på efter alle forskrifterne. Foto: Privat
 

Parret har lige lagt en lille video ud på de sociale medier, og her ser man den stædige og seje Jesper kæmpe med et gangstativ for at få benene til at makke ret.

Se også: Annette Heick: Jesper bliver helt rask igen

- Jesper har stadig smerter, men det er noget, der nok skal fortage sig, og som man kan se på videoen, er han nu på benene. Det har han været i nogle dage og det er virkelig flot, fortæller svigermor Hilda Heick.

Kodeordet er 'tålmodighed'. Og det har Jesper Vollmer, men det kniber for sønnerne.

Se også: Annette Heick: Min mand skal have ro

- Drengene er hos Keld og mig, så de kan have en så normal hverdag som overhovedet muligt med skole og fritidsinteresser. men selvfølgelig savner de både far og mor. Annette går til prøver i Århus på 'My Fair Lady', og hun kommer hjem så tit, det er muligt, mens Jesper jo er bundet til Riget. Og selv om børnene sagtens kan se, at far får det bedre, spørger især den lille med mellemrum, om far ikke snart kommer hjem, forklarer Hilda.

Se også: Heicks mand hjemme efter alvorlig ulykke

Der er lang vej endnu for dronningens køkkenchef, så Margrethe må også væbne sig med tålmod, men ingen er i tvivl om, at han nok skal klare den og blive ok igen.

Se også: Chokeret Hilda: Vi krydser fingre

- Lige nu hjælper vi bare hinanden alle sammen. De unge har nogle dejlige venner, som passer drengene, når Keld og jeg er ude at spille - ellers sørger vi for dem. Og med hensyn til at besøge Jesper på hospitalet, så har de så mange venner, at vi laver turnus, så vi ikke sidder der alle sammen på én gang, fortæller Hilda Heick.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere