'Helle' fra Matador: Jeg blev drillet på grund af min rolle

I Matador spillede hun 'Helle', Varnæs-familiens yndige efternøler. Men i virkelighedens skolegård var det ikke altid lige sjovt for Ditte Maria Norup at være barnestjerne. SE INTERVIEWET HER

Hør om Ditte Maria Norups liv som barnestjerne bag Matador-kulisserne

Med lyse proptrækkerkrøller og fine blondekjoler blev Ditte Maria Norup som 8-årig kendt for sin rolle som Helle Varnæs, datter af den excentriske Maude og den altid rolige bankdirektør Varnæs.

Ditte Maria Norups skuespilkollega i Matador, den netop afdøde Jacob Dalgaard, som spillede Daniel Skjern, har tidligere givet udtryk for, at livet som barnestjerne ikke var lutter lagkage og røde sodavand. Det kan Ditte Maria Norup nikke genkendende til.

- Når jeg kom i skole, blev jeg kaldt ‘Helle med fnat’. Det synes jeg var hårdt, fortæller Ditte Maria Norup i dag til Ekstra Bladet TV.

For 'Matadors' mor var det en selvfølge at skrive homoseksuelle roller. (Foto: Polfoto) Danske kendte - 23. feb. 2016 - kl. 10:45 Lise Nørgaard om homoseksuelle ’Daniel’: Det gør mig stolt

Foto: Rolf Konow/DR/Polfoto Kendte Daniel fra Matador er død: De er tilbage - og dem har vi mistet

Men det var ikke kun drillerierne, den unge Ditte Maria Norup synes var svære i forbindelse med sin medvirken i hit-serien. Hun optrådte i 4 af i alt 24 afsnit i den folkekære Matador-serie, og blev hurtigt et kendt ansigt blandt både børn og voksne. Men hun blev kendt som Helle - ikke som Ditte.

 - Det hårdeste er genkendelsen. Fra at ingen kender én til at alle lige pludselig kender én, og man bliver sat i den dér rolle som Helle. Det er en mærkelig ting for et lille barn at skulle forholde sig til at være en anden, forklarer Ditte Maria Norup.

Fra selve optagelserne af Matador har Ditte Maria Norup dog kun gode minder, og hun husker med glæde tilbage på, at hun blev 'møgforkælet' af de voksne skuespillere, fordi hun var et lille barn. I dag er Ditte Maria Norup 43 år gammel og arbejder som reklameassistent.

SE HELE INTERVIEWET med Ditte Maria Norup, som spillede 'Helle Varnæs' i Matador, her

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere