Helle Thorning med rørende farvel til Morten

Morten Jensen fra TV2-programmet 'Er jeg da helt gak, mor' nåede før sin død at få en af sine helt store drømme opfyldt

Klub Svanen i Ringsted, hvor Morten Jensen brugte mange af sine timer har bekræftet det på Facebook.

I 2013 fik Morten Jensen et af sine helt store ønsker opfyldt, da han mødte landets daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Morten var nemlig glødende socialdemokrat og forberedte sig grundigt, så han var klar med alle de rigtige spørgsmål om blandt andet handicappedes boligforhold.

Efter programmet kaldte Morten ifølge TV2 mødet for 'højdepunktet i sin tv-karriere'.

Det var dog ikke kun Morten Jensen, der var berørt af mødet med Helle Thorning-Schmidt. Også den tidligere statsminister husker med stor glæde tilbage på mødet med Morten og Peter, hvilket hun understreger i en mail til Ekstra Bladet.

– Tankerne går til Mortens familie og Peter i dag. Jeg husker stadig, da de to ekstraordinære mennesker indtog statsministeriet og stillede skarpe spørgsmål.

– Morten havde masser af holdninger og skabte godt humør hvor end han kom hen. Verden er et bedre sted, fordi Morten satte sit præg, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt.

Morten og Peter mødte Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet. Peter Palland tv. og Morten Jensen th.
Morten og Peter mødte Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet. Peter Palland tv. og Morten Jensen th.
 

Igennem sin imponerende tv-karriere nåede Morten at møde en lang række kendte danskere - blandt andre fodboldspilleren Martin Jørgensen og racerkøreren Kevin Magnussen.

Hele Danmark kom hurtigt på fornavn med de to udviklingshæmmede drenge Peter Palland og Morten Jensen. Her er de på besøg hos den danske landsholdsspiller Martin Jørgensen i hans klub Udinese.
Hele Danmark kom hurtigt på fornavn med de to udviklingshæmmede drenge Peter Palland og Morten Jensen. Her er de på besøg hos den danske landsholdsspiller Martin Jørgensen i hans klub Udinese.

Peter Palland (tv) og Morten Jensen (th) Foto: All Over Press/Lars H. Laursen Danske kendte - 9. maj. 2018 - kl. 13:38 Morten Jensen er død

Det var ikke kun Helle Thornings politik, Morten var fan af.

I et tidligere interview med Ekstra Bladet fortalte Morten, at han ikke ville være afvisende overfor et romantisk forhold, selv om han dog naturligvis var klar over, at det ikke umiddelbart var realistisk.

- Hvis jeg skulle have nogen, skulle det være vores statsminister. Hun virker rigtig sød, synes jeg. Og den måde hun gør Danmark rigere på. Det er godt.

Hjerteknuser
Morten Jensen stjal de fleste danskeres hjerter i 1991, hvor han sammen med sin bedste ven, Peter Palland, lavede løjer i TV2-programmet med Nick Horup som vært.

Morten brugte mange af sine timer på Klub Svanen i Ringsted. Onsdag skrev klubben på Facebook, at Morten Jensen er død efter længere tids op- og nedture med sygdom. Han blev 41 år gammel.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Skærm

Mest læste i flash!