Helmigs gamle villa til salg for svimlende beløb

Helmigs gamle villa er netop sat til salg. Huset bliver Aarhus' dyreste

Det opsigtsvækkende hus med den eftertragtede udsigt. Foto: Nybolig - Per Faurholt Risskov
Det opsigtsvækkende hus med den eftertragtede udsigt. Foto: Nybolig - Per Faurholt Risskov

Langs vandkanten i Aarhus Bugt ligger nogle af landsdelens mest eksklusive villaer.

Området hedder Risskov, og vil man bosætte sig her, skal der ofte store millionbeløb til. 

Det er også tilfældet med Allan Freivalds - rigmand og grundlægger af tøjfirmaet Sisters Point - 300 kvadratmeter store liebhavervilla, der lige er kommet på markedet. Det skriver boliga.dk

Med en pris på 24,5 millioner er det over 100 år gamle hus nemlig det dyreste, der er til salg i Aarhus lige nu, og kvadratmeterprisen løber op i velvoksne 80.500 kroner. 

For pengene får man udover udkig til bugten en helt særlig, ældre villa med udsøgte detaljer, der ifølge annoncen 'er renoveret og istandsat med respekt for den oprindelige byggestil'.

Før Allan Freivald, der sidste år solgte Sisters Point efter næsten 24 år ved roret, flyttede ind i det karakteristiske, gule bindingsværkshus, var det hjem for en anden kendt Aarhus-personlighed.

Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen har huseret i det dyre hus. Foto: Tariq Mikkel Khan
Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen har huseret i det dyre hus. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Freivald købte nemlig huset i 2012 af Thomas Helmig og hustruen Renée Toft Simonsen. 

Dengang solgte parret huset til den tidligere mode-boss for 14,4 millioner kroner.

Syv år har Allan Freivald altså tilbragt i luksus-villaen med den tilhørende 1.644 kvadratmeter store grund i Risskov.

Se Aarhus' dyreste hus HER

Skærm

Mest læste i flash!