Her er billederne fra Martin og Evas bytur

Danmarks dårligst bevarede hemmelighed blev til en officiel sandhed i forbindelse med fredagens fødselsdagsfest hos Danish Fashion Institute

Festen er forbi og Martin Jørgensen og Eva Harlou forlader sammen Langelinie Pavillonen (Foto: Kenneth Meyer).
Festen er forbi og Martin Jørgensen og Eva Harlou forlader sammen Langelinie Pavillonen (Foto: Kenneth Meyer).

Eva Harlou stod på den officielle gæsteliste, men at Martin Jørgensen - eks-hr. grevinde Alexandra og landets mest berømte kameramand - også dukkede op til fødselsdagsfest hos Danish Fashion Inistitute fredag aften, kom bag på de fleste.

Se også: Nu står Martin og Eva officielt frem

Ikke desto mindre stod han der lige pludselig og selvom han ikke ligefrem gjorde sig anstrengelser for at blive fotograferet sammen med Eva Harlou, var signalet alligevel ikke til at tage fejl af, da han både ankom til festen og forlod den igen sammen med den tidligere X Factor-vært.

Martin Jørgensen hastede ind, mens Eva Harlou gik et par meter efter ham, da de to ankom til fødselsdagsfesten hos Danish Fashion Institute i aftes (Foto: Rumle Skafte).
Martin Jørgensen hastede ind, mens Eva Harlou gik et par meter efter ham, da de to ankom til fødselsdagsfesten hos Danish Fashion Institute i aftes (Foto: Rumle Skafte).
 

Dermed tog Harlou og Jørgensen sammen de første skridt mod at erklære deres forhold for officielt over for offentligheden oven på mange ugers legen kispus med pressen.

Det er første gang, de har vist sig sammen et sted, hvor de med garanti vidste, at der stod fotografer og journalister.

Hverken Eva eller Martin havde dog lyst til at kommentere deres forhold. Da fotograferne nærmede sig, forlod Martin hastigt Eva, som han netop havde stået og talt med, ligesom de ankom sammen til bygningen.

Parret ankom sammen, men da Ekstra Bladet spurgte Martin Jørgensen, om de er kærester, viste han, at han har gået i god, kongelig skole hjemme hos ekskonen, da han blot slog ud med hånden og tog trappen med hurtige skridt.

Alexandra og Eva Harlou skabte spænding, da de begge mødte op på den røde løber til Bond-gallapremieren tirsdag aften. (Fotocollage: Anthon Unger) Danske kendte - 27. okt. 2015 - kl. 21:56 Alex og Eva i biffen sammen

Derfor blev Eva Harlou efterladt alene på den røde løber.

Hun havde dog heller ikke den store lyst til at udtale sig om det celebre forhold.

- Det får I ikke noget om i aften. Vi er her for at fejre, svarede hun, da en journalist ville høre til forholdet.

Da Ekstra Bladet direkte spurgte, om de er kærester, lød det:

- Ingen kommentarer.

Festen er forbi på Langelinie Pavillonen, da fredag er blevet til lørdag. Martin Jørgensen og Eva Harlou forlader den celebre københavnerrestaurant sammen (Foto: Kenneth Meyer).
Festen er forbi på Langelinie Pavillonen, da fredag er blevet til lørdag. Martin Jørgensen og Eva Harlou forlader den celebre københavnerrestaurant sammen (Foto: Kenneth Meyer).