Her er de: Se alle deltagerne i 'Den store bagedyst'

Det er igen ved at være den tid på året, hvor den tempererede chokolade skal have det velkendte 'knæk'

Her er alle de 10 deltagere i dette års 'Den store bagedyst'. Foto: DR.
Her er alle de 10 deltagere i dette års 'Den store bagedyst'. Foto: DR.

Den første lørdag i oktober kaster 10 nye amatørbagere sig ud i udfordringerne i en ny sæson af ’Den store bagedyst’.

Se også: Kagekendis i sorg: Filmen er knækket

Formatet er det samme, men alligevel vil den kommende sæson byde på flere nye tiltag, forklarer Søren Olsen, der er redaktør på ’Den store bagedyst.

- Der er 10 nye deltagere og derfor også 10 nye spændende og forskellige personligheder, som seerne skal lære at kende igennem programmerne. Samtidig har vi været i udviklingsværkstedet og fundet på nye temaer og udfordringer, som kan give spænding og udfordre alle, siger Søren Olsen i en pressemeddellelse og fortsætter:

- Vi kommer igen i år til at udfordre deltagerne på rigtig mange forskellige måder. De skal bage tyske kager, lave høje kagekonstruktioner og imponerende bryllupskager. De skal også udfordres af bagerlandsholdet og vise, at de kan nytænke en 'kajkage’, siger han.

'Den store bagedyst' kan ses lørdag 5. oktober klokken 20.00 på DR1.

Se også: 'Bagedysten' ryster posen: Folk skal på glatis

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se billederne af alle de nye deltagere herunder:

Billedgalleri

1 af 10  Rasmus på 37 er demand manager og far til to drenge. Udover at bruge tid i køkkenet underviser Rasmus i spinning og er vild med Nik og Jay. (Foto: Carsten Mol)
2 af 10  Rikke er 30 år og arbejder til dagligt som revisor. Den første kage, hun lærte at bage, er hendes yndlingskage, nemlig vandbakkelser. (Foto: Carsten Mol)
3 af 10  Louise på 37 år er til dagligt tandlæge og har elsket at bage så længe, hun kan huske. I Louises køkken er der fokus på at minimere madspild og hun drømmer om at nå finalen i 'Den store bagedyst'. (Foto: Carsten Mol)
4 af 10  Mia er feltets yngste deltager på 17 år og går i gymnasiet. Hun bor med sin familie i Rungsted og er den, der står for madlavningen derhjemme. (Foto: Carsten Mol)
5 af 10  Pia er med sine 59 år årets ældste deltager. Til dagligt arbejder hun som pantefoged og elsker at udfolde sin kreative side gennem bagning. (Foto: Carsten Mol)
6 af 10  Fillip, 30, er efterskolelærer. Efter en tur til Hawaii har han sagt "ja til Gud", og den kristne tro er en grundsten i hans liv. Op til den store bagedyst har han serveret kage for sin kone og søn på 2 år næsten hver dag. (Foto: Carsten Mol)
7 af 10  Henrik på 31 år bruger meget af sin tid i et køkken, når han til dagligt arbejder som tjener og sommelier. Når han ikke er i køkkenet for at bage, undeviser han i dans flere timer om ugen. (Foto: Carsten Mol)
8 af 10  Victoria på 28 år pædagogikstuderende og siger selv, at hun har en "krøllet tankegang". Den bruger hun blandt andet, når hun bager og elsker tanken om "fra jord til bord". (Foto: Carsten Mol)
9 af 10  Frederikke er 23 år og studerer kunst og design i Amsterdam. I sit bagværk tager hun udgangspunkt i hendes interesse for æstetik og elsker at eksperimentere. (Foto: Carsten Mol)
10 af 10  Beate på 26 år elsker farver og det afspejler sig i hendes bagværk. Beate arbejder som frisør og er på landsholdet i roller derby. (Foto: Carsten Mol)

Skærm

Mest læste i flash!