Her er den nye 'Vild med dans'-vært

TV2 løfter sløret for, hvem der skal være vært på 'Vild med dans' til efteråret. Hvem kunne være bedre end mig, spørger hun - hør det her

Efter 12 sæsoner som vært på 'Vild med dans' er det slut for Claus Elming, og den nye vært der i fremtiden skal byde velkommen er Christiane Schaumburg-Müller.

Schaumburg-Müller skal stå i spidsen sammen med Sarah Grünewald, der fortsætter på det populære program, der har kørt siden 2005.

TV2s traditionsrige underholdningsprogram har haft flere udskiftninger i årenes løb, efter Peter Hansen og Andrea Elisabeth Rudolph åbnede for ballet i 2005.

Rutineret vært tager over
Skrædderne på 'Vild med dans' kan se frem til at få ekstra travlt, når det er to kvindelige værter, der skal stå for programmet.

36-årige Christiane Schaumburg-Müller er ikke ukendt, når det kommer til 'Vild med dans', hvor hun var vært i fra 2010-2012 sammen med Claus Elming.

Sådan ser det nye og ret så hotte makkerpar ud. Foto: Mogens Flindt
Sådan ser det nye og ret så hotte makkerpar ud. Foto: Mogens Flindt

Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald er historisk set en drastisk ændring, da værtsparret hidtil har bestået af en mand og kvinde.

Den blonde vært har udover sit nye job yderst aktiv med sit blogunivers, ChriChri, der handler om livsstil og sundhed.

Det var også en glad Christiane, som Ekstra Bladet mødte til præsentationen af den nye vært.

- Jeg er tilbage, og når vi taler om, at der skal være to kvindelige værter i ‘Vild med dans’, så skal det selvfølgelig være mig. Who is better? Jeg elsker det program. Jeg elskede det, da jeg lavede det, og jeg elsker at se det.

Hvorfor skred du fra programmet i 2012?

- Jeg valgte at stoppe, da jeg har en iværksætter i maven. Jeg ville gøre mig uafhængig af tv. Jeg ville skabe min egen fremtid og karriere med min egen virksomhed, og nu er der så tid til at have sådan et værtsjob.

Og så får du vel også reklame hver fredag i bedste sendetid?

- Jo, men det er ikke derfor, jeg gør det. De ryger jo ikke bare ind på ChriChri af den grund.

Er det aftalt med Liam, at du er væk hver fredag?

- Vi har et forhold, hvor vi støtter hinanden i det, der gør en glad. Og det her gør mig super glad, da jeg lavede det i sin tid, så der er kun thumbs up hjemmefra.

Du har sagt tidligere, at du gerne ville være mor igen. Er de planer blevet lagt til siden nu?

- Der har aldrig været faste planer for det, så der er intet, der er lagt til siden. Jeg siger også, at vi skal have et helt fodboldhold. Det kan være, jeg skal skynde mig lidt.

Hvordan har I det med, at I måske bliver sammenlignet, når I er to kvindelige værter?

- Vi hviler i os selv. Jeg hviler ihvertfald i mig selv. Jeg har god selvtillid. Jeg er ikke så bange for det. Bare jeg gøre et godt stykke arbejde. Det er det vigtigeste.


Foto: Mogens Flindt

Vemodig afslutning for tidligere vært
Christiane Schaumburg-Müller overtager værtstjansen fra Claus Elming, der synes, det ikke har været let at sige farvel til programmet, han har stået i spidsen for siden 2006.

- Jeg havde et møde med TV2, hvor de fremlagde nogle nye idéer, og det gav mig mulighed for at sige farvel og tak. Jeg har været glad for de 12 år i spidsen for TV2s største underholdningsprogram, men nu er det tid til, at der kommer ny energi og nye tanker. Og det lover jeg dig, at der kommer, lyder det fra Claus Elming.

Den populære tv-vært lægger ikke skjul på, at han kommer til at savne 'Vild med dans'-jobbet.

- Det er selvfølgelig vemodigt at skulle sige farvel. Det er både godt og skidt. Jeg vil savne rigtig mange ting. Særligt de mennesker, jeg har med at gøre. 'Vild med dans' er ikke kun det, man ser på tv. Der er rigtig mange mennesker involveret.

'Vild med dans' sendes på TV2 til efteråret.

Se også: Slut efter 11 år: Claus Elming stopper på 'Vild med dans'

Se også: Thomas Evers i dobbeltlykke: - Tænk at jeg får lov til at opleve det  

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen