Her er drømmen som David Owe måtte droppe

Skuespilleren David Owe ville egentlig have læst medicin, men skuespillet løb i blodet på ham

David Owe fik sit store gennembrud i tv-serien 'Ørnen'. Foto: Ulla Voigt
David Owe fik sit store gennembrud i tv-serien 'Ørnen'. Foto: Ulla Voigt

Se også: Baard Owes familie: Kede af det og chokerede

Generelt er kvinder i 30'erne meget meget kræsne og de er meget bevidste om, hvad de til have, siger David Owe. Foto: Discovery Networks Denmark ApS TV - 29. aug. 2016 - kl. 15:58 David Owe: Single-kvinder er krævende og kræsne

Hvis der var én ting, David Owe ikke skulle være, var det skuespiller.

Selv om det på mange måder lå i kortene, at han som søn af to skuespillere skulle gøre karriere på en scene, var det nemlig nogle helt andre drømme, han havde.

Men da han i 1. g på Skt. Annæ Gymnasium spillede hovedrollen i en ambitiøst opsat musical og kunne bukke for publikum til et øredøvende bifald, var der alligevel noget, der blev vækket i ham.

- Jeg havde egentlig besluttet, at jeg skulle være læge, men der blev sået et frø den aften, fortæller David Owe, der den 2. december kan fejre 40-års fødselsdag.

Selv siger han, at han fik teatret ind med modermælken, men alligevel tog det ham nogle år at erkende, at det var den vej, han skulle.

David Owe beder mødrenes børn om at vælge den perfekte kæreste for hende. (Screendump: SBS/Discovery) TV - 24. aug. 2016 - kl. 14:17 David Owe vært på nyt kontroversielt dating-program

David Owe vandt i 2005 'Vild med dans' sammen med Vicky Jo. Foto: David Hoegsholt
David Owe vandt i 2005 'Vild med dans' sammen med Vicky Jo. Foto: David Hoegsholt
 

Som søn af skuespillerne Baard Owe og Marie Louise Coninck lærte han som barn hurtigt at finde rundt på de københavnske teatre og at falde i søvn i garderoben, når hans forældre spillede forestillinger. Men han så også bagsiden af medaljen ved branchen.

- Mine forældres kaotiske, ustrukturerede fra hånden til munden-liv gjorde, at jeg sagde, at jeg aldrig skulle være skuespiller. Jeg ville ikke sidde den første hver måned og ikke kunne betale mine regninger, siger David Owe.

Alligevel endte han med at søge ind på teaterskolen, hvor han kom ind i første hug. Da han i 2003 afsluttede skolen, var det til et fuldtidsjob i den stort anlagte DR-serie 'Ørnen', og da han i 2005 vandt 'Vild med dans', var den unge David Owe på alles læber.

Sammen med sin kone, Marie Askehave, startede David Owe siden sit eget teater, Nepo, hvor han selv har spillet flere roller, og de senere år har han etableret en international karriere i Tyskland.

Skuespillet har ikke helt været nok til at tilfredsstille David Owes sult efter læring. Mens han gik på teaterskolen begyndte han at læse psykologi på universitetet. I sommer afleverede han sit speciale.

- Jeg havde brug for at tage en anden uddannelse og vise mig selv, at jeg også kan noget andet. Den akademiker, jeg har i mig, har jeg nu fået udlevet, men skuespillet er, og vil altid være, min metier, forklarer David Owe.

Baard og David Owe sammen i Cannes. Foto: Thomas Lekfeldt
Baard og David Owe sammen i Cannes. Foto: Thomas Lekfeldt
 

Se også: David Owe: Nu som politimand i tysk tv-film

Når David Owe, der i efteråret mistede sin far, Baard Owe, nu kigger tilbage på sin barndom, står det klart, at der også var fordele ved at have forældre, der begge var skuespillere.

- Nu kan jeg se, hvor meget jeg faktisk har været sammen med mine forældre. Jeg har haft en meget kærlig barndom med utroligt opmærksomme forældre.

- De har altid været gavmilde med deres tid og med altid at tale om alt, fordi de ikke havde det stressede liv, som mange andre familier slås med, siger David Owe, der glæder sig over at kunne give nogle af de ting videre til sine egne to døtre.

I dag er han lykkelig for den karrierevej, han har valgt. Han føler selv, at den runde fødselsdag leder ham et nyt sted hen i arbejdslivet.

- Jeg er et spændende sted i min karriere, og jeg glæder mig over at blive 40 og med min alder at kunne dykke ned i tungere roller, siger han.