Her er han! Dansk kendis viste ny kæreste frem

'Bagedyst'-darlingen Jasmin Gabay havde lokket sin helt nye kæreste med til premiere

Se Jasmin Gabay vise sin nye kæreste frem på den røde løber. Video: Tariq Mikkel Khan.

Jasmin Gabay fik mange munde til at løbe i vand, da hun fik en flot andenplads i efterårets udgave af 'Den store bagedyst'.

At kunne kreere lækkert bagværk er dog blot én af den 31-åriges forcer. Hun er nemlig også sangerinde og medvirker i det danske Melodi Grand Prix senere på måneden.

Se også: Kendt dansk bagestjerne skal være med i Melodi Grand Prix

Og nu har hun så også held i kærlighed. Jasmin Gabay afslørede nemlig tidligere på ugen, at hun havde fået en ny kæreste efter et kompliceret forhold til sønnen Jonathans far.

På daværende tidspunkt ville hun ikke afsløre så meget om den heldige mand, men søndag viste hun ham så alligevel frem på den røde løber i anledning af 'Lego filmen 2'.

Han hedder Niclas Bardeleben, er trommeslager og 28 år.

Parret har kendt hinanden siden nytår og mødtes, da Gabay sang en sang, som hun forklarede til Ekstra Bladet.

Jasmin Gabay med sin nye kæreste, trommeslageren Niclas Bardeleben. Foto: Jonas Olufson
Jasmin Gabay med sin nye kæreste, trommeslageren Niclas Bardeleben. Foto: Jonas Olufson
 

Selvom de altså kun har kendt hinanden i en måned, følte de sig sikre nok på forholdet til at vise sig offentligt.

- Har I så også mødt hinandens familier?

- Nej, det har vi ikke endnu, indrømmede Niclas Bardeleben med et grin.

- Haha, nej det blev rød løber før familie, tilføjede hans kæreste.

Jasmin Gabay har da heller ikke introduceret sin toårige søn for sin nye kæreste endnu.

Jasmin sammen med sine nærmeste konkurrenter i 'Den store bagedyst', Jon og Emil. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Jasmin sammen med sine nærmeste konkurrenter i 'Den store bagedyst', Jon og Emil. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
 

Klar til Melodi Grand Prix
23. februar går Jasmin Gabay på scenen i Herning med sangen 'Kiss Like This', der er hendes bud på årets danske grandprix-sang.

- Jeg glæder mig så meget. Det er så fedt, slog hun fast.

Det er ikke første gang, hun er med i en sangdyst - i 2017 sang hun nemlig kor til Anja Nissen, der repræsenterede Danmark i Eurovision med sangen 'Where I Am'.

Jasmin er klar til Melodi Grand Prix senere på måneden. Foto: Mogens Flindt
Jasmin er klar til Melodi Grand Prix senere på måneden. Foto: Mogens Flindt
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere