Her er hemmeligheden

Oliver Erngart og Anna Seneca er et af de få par, der formår at holde kærligheden i live efter at have deltaget i et realityprogram

Oliver og Anna har måtte se hinanden have sex med andre på tv. Hør dem fortælle hvordan de har tacklet det i videoen. Video: Jan Sommer

Siden 2005 har TV3 sendt deltagere afsted til Mexico for at deltage i 'Paradise Hotel'. Flere har fundet kærligheden, men det har nærmere været reglen end undtagelsen, at forholdet er brast efter hjemkomsten til Danmark.

I årets sæson fandt Oliver Erngart og Anna Seneca hinanden og mere end et år efter hjemkomsten, er de flyttet sammen i Køge, har oprettet firma sammen og taler allerede nu om børn og bryllup.

Sarah Tiedt og Türker Alici til snigpremiere på 'Paradise Hotel' sidste år. Foto: Linda Johansen Danske kendte - 13. maj. 2020 - kl. 21:40 Danske realitystjerner deler stor nyhed

De virker umiddelbart som et af de få par, der kan klare omvæltningen, når eksotiske Mexico udskiftes med grå Danmark, og da Ekstra Bladet fanger dem over telefonen, fortæller de gerne, hvordan de har grebet tingene an.

- Hemmeligheden er sgu bare at acceptere hinandens forskelligheder, give plads, respektere hinanden, holde gnisten i live og lave nogle anderledes ting, så det ikke bliver det samme og for meget hverdag, siger Oliver Erngart og fortsætter:

- Der skal ske lidt forskellige ting, og man skal huske at overraske hinanden.

Oliver Erngart og Anna Seneca fandt hinanden i 'Paradise Hotel'. Arkivfoto: Linda Johansen
Oliver Erngart og Anna Seneca fandt hinanden i 'Paradise Hotel'. Arkivfoto: Linda Johansen

Anna Seneca tilføjer:

- Ja, man skal huske at sætte pris på hinanden.

Han overraskede senest Anna med en tur til Sverige, men erkender at det ikke har været nemt i de seneste måneder, hvor coronakrisen har lukket alt ned.

Se også: Forladt af kæresten: Nu taler hun ud

Onde rygter
Endnu en ting, der ofte rammer parrene, er, at indbakken oversvømmes med tilbud fra unge lykkeriddere, der har set sig lune på 'en af dem fra tv', ligesom diverse udokumenterede påstande om utroskab og lignende typisk florerer på det anonyme sociale medie Jodel. Ifølge Oliver og Anna har de været forskånet i store træk.

- Hvis der har været noget, har vi været gode til at vise det til hinanden, og så har vi grinet af det. Vi har fundet ud af, at det skal være os, så det vil være spild af tid at give den et skud. Vi er også røvligeglade, siger Oliver Erngart bramfrit.

Når de festlige dage erstattes med hverdag, går mange realitypar fra hinanden. Foto: TV3
Når de festlige dage erstattes med hverdag, går mange realitypar fra hinanden. Foto: TV3

Parret har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at præventionen er smidt. De håber dog ikke at blive forældre endnu.

- Vi skal nok komme med en udmelding, når det sker, men vi vil gerne være kærester lidt endnu, inden vi skal have et barn og også gerne på en rejse eller to, siger han.

Ifølge Camilla Thoby har bruddet været hårdt. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 8. jun. 2020 - kl. 19:49 Dansk tv-par går fra hinanden

I 2020 er flere danske realitypar gået fra hinanden.

Blandt andre 'Paradise'-parret Emilie Hoffmann og Casper Balo, 'Ex on the Beach'-parret Amanda Mogensen og Nicklaes Olsen, Camilla Thoby og Daniel Rosendal fra henholdsvis 'Ex on the Beach' og 'Paradise Hotel' samt paradisoerne Sarah Tiedt og Türker Alici. Sidstnævnte har dog fundet sammen igen.