Her er kage-stjernens store tragedie

Micki fra 'Den Store Bagedyst' er blevet et offentlig kendt ansigt – nu står han frem med sit livs hemmelighed

Micki Cheng er en af årets stjerner i Den Store Bagedyst. Nu står han frem og fortæller om sit livs store tragedie (Foto: Sanne Christophersen/DR).
Micki Cheng er en af årets stjerner i Den Store Bagedyst. Nu står han frem og fortæller om sit livs store tragedie (Foto: Sanne Christophersen/DR).

Op imod en million danskere følger ham hver onsdag, når han som 'Den Store Bagedysts' humørspreder nummer ét jonglerer med lagkagebunde og glasur.

Men inde bag den 26-årige Micki Chengs vindende væsen og glade bemærkninger hviler en familietragedie af de helt store. For 16 år siden slog hans far nemlig sin fraskilte kones nye kæreste ihjel. For den ugerning fik Micki Chengs far en dom på 12 års fængsel.

Micki Cheng - her i Den Store Bagedyst - oplevede en sand tragedie, da han var 10 år gammel. (Foto: Carsten Mol/DR) Krimi Micki fra Den Store Bagedyst: Far myrdede mors kæreste

- Den vil altid sidde i mig, for den er jo en del af min fortid. Selvfølgelig er det hårdt at bære rundt på, men jeg har valgt at bruge tragedien konstruktivt i mit liv, siger Micki Cheng til Ekstra Bladet.

Han fortæller videre, at han i dag har et meget fint forhold til begge sine forældre, ligesom forældrene også indbyrdes har bevaret et fint forhold oven på den dramatiske hændelse i 1999.

Til daglig bor han i Randers sammen med sin kæreste og er i øvrigt tidligere rejseleder og musikanmelder på frivillig basis for ungdomsmagasinet Frikvarter.

Se også: Den store bande-dyst

Micki Cheng er blandt de mest karismatiske bagetalenter i DR-programmet 'Den Store Bagedyst', der løber over tv-skærmene onsdag aften. Op imod en million danskere følger med, når han konkurrerer med tærteforme og bageplader mod de øvrige deltagere, som der blot er en håndfuld tilbage af, når sæsonens sjette program bliver sendt i morgen aften.

Annemette Voss vandt Den Store Bagedyst i 2013, mens Tobias Hamann-Pedersen løb af med sejren for et år siden.

Micki Cheng mangler blot at udkonkurrere yderligere fire modstandere for at kunne kalde sig vinder af Den Store Bagedyst 2015.

I EKSTRA kan du læse meget mere om den makabre mordsag, og om hvordan Micki Cheng har det med episoden i dag:

Micki Cheng - her i Den Store Bagedyst - oplevede en sand tragedie, da han var 10 år gammel. (Foto: Carsten Mol/DR) Krimi Micki fra Den Store Bagedyst: Far myrdede mors kæreste